De to stjernerappere kommer til Danmark med fremragende anmeldelser i ryggen
I aften spiller to af verdens absolut største hiphopnavne, Jay-Z og Kanye West, i Jyske Bank Boxen i Herning. Og de kommer til landet med fremragende anmeldelser i ryggen. I forrige og sidste uge gav de hele fem shows i O2 Arena i London, og her blev de anmeldt til fem ud af fem stjerner i både The Telegraph og The Independent, mens The Independent "kun" gav fire ud af fem stjerner. The Telegraph skriver blandt andet, at "musikken triumferede over egoet", og de er ellers store nok i Jay-Z's og Kanye Wests tilfælde. The Independent kalder showet en "tohovedet fejring af to af hiphoppens bedste bagkataloger."
GAFFAs korrespondent i Canada, Rune-Leander Mikkelsen, havde fornøjelsen af at anmelde duoens koncert i Rogers Arena, Vancouver, i december, og han var også begejstret og tildelte koncerten fem ud af seks stjerner under overskriften "Selvglæden gav langt hed ad vejen mening." Han kaldte koncerten "En magtdemonstration af de store", men konkluderede dog: "Måske har det aldrig været meningen, at "Watch the Throne" skulle være et samarbejde med overordnet formal – måske idéen bare var at sætte de to konger ved siden af hinanden på samme trone, sådan virkede det i hvert fald live."
Jay-Z og Kanye Wests turné byder på både sange fra de tos fælles album "Watch The Throne" fra 2011 og fra deres respektive bagkataloger, og at dømme efter anmeldelserne varer koncerterne på omkring to en halv time med næsten 40 sange på sætlisten.
Der er stadig ledige billetter til koncerten på Billetnet. Jay-Z og Kanye West spiller også i Malmö onsdag den 30. maj.
Sætlisten for mandagens koncert i London var som følger – den er formodentlig den samme i Herning, og ja,"Niggas in Paris" blev spillet fire gange i træk til sidst:
H•A•M
Who Gon' Stop Me
Otis
Welcome to the Jungle
Gotta Have It
Where I'm From
Jigga What, Jigga Who (Originator '99)
Can't Tell Me Nothing
All Falls Down
Flashing Lights
Jesus Walks
Diamonds from Sierra Leone (Remix)
Public Service Announcement (Interlude)
U Don't Know
Run This Town
Monster
Power/Power Remix
New Day
Hard Knock Life (The Ghetto Anthem)
Izzo (H.O.V.A.)
Empire State of Mind
Runaway
Heartless
Stronger
On to the Next One
Dirt Off Your Shoulder
I Just Wanna Love U (Give it to Me)
That's My Bitch
Good Life
Touch the Sky
All of the Lights
Big Pimpin'
Gold Digger
99 Problems
No Church in the Wild
Lift Off (Interlude)
Niggas in Paris
Niggas in Paris
Encore:
Niggas in Paris
Niggas in Paris