Det amerikanske punk/rockband sender single på gaden og varmer op til albumudgivelse i juni
"Days Go By". Sådan lyder titlen på det niende album fra de amerikanske punkrockere The Offspring, som udkommer 25. juni. Dage er passeret. Måneder er passeret. År og albumudgivelser er passeret for Offspring, siden de to high school-kammerater Dexter Holland og Greg Kriesel i 1984 besluttede sig for at starte et band.
Det helt store mainstream-gennembrud kom med albummet "Americana" i 1998. Du kender nok et eller flere af hittene, "Pretty Fly (For A White Guy)", "The Kids Aren't Alright" og "Why Don't You Get A Job?" fra det album. Men hvad de fleste sikkert ikke kender til, er de fire albums, som Offspring havde udgivet inden da.
Med det kommende album "Days Go By" sniger Offspring sig op på intet mindre end ni hele studiealbum. Tiden der er gået og albums der er udgivet har måske plantet en vis portion eftertænksomhed og nostalgi hos de ellers ligeudaflandevejen punk/rockere. I hvert fald har Dexter Holland udtalt, at dette album er lavet i en mere alvorlig tone, end hvad de har været vant til. Det hele blev dog lidt for alvorligt for bandets fire medlemmer, Holland, Noodles, Greg K og Pete Parada, som nok stadig er high school-drenge indeni. Med trang til at fyre den af og have det sjovt siger Holland til Los Angeles-radiostationen KROQ: "Da jeg blev færdig med pladen, følte jeg, at jeg behøvede at have nogle legesyge sange med. Jeg tror, disse sange bliver virkelig sjove at spille live."
Du kan få en smagsprøve på sangen "Days Go By" på bandets hjemmeside www.offspring.com,. Den 24. juni udkommer singlen "Cruising California (Bumpin' In My Trunk), og onsdag den 30. maj kan bandet opleves på Skive Festival. Køb billetter via GAFFA Live.
Du kan da også lige nuppe et lyt på "Pretty Fly" bare for at mindes dagene der er gået forbi med Absolute Music cd'er og 90'ernes amerikanske high school-punk/rock-dage:





