Nyhed

Dylans debutalbum fylder 50 år

Vi ser tilbage på Bob Dylans første album på 50 års dagen for dets udgivelse

"Bob Dylan" er debutalbummet af den legendariske amerikanske sanger og sangskriver, Bob Dylan. Albummet udkom den 19. marts i 1962 og har dermed 50 års jubilæum i dag.

Når man ser tilbage på de oprindelige udtalelser omkring den selvbetitlede debut fra 1962, hyldede de den 20-årige Dylans debut for at være indsigtsfuld og forud for sin tid. New York Times-skribenten Robert Shelton, under aliaset Stacey Williams, kaldte Dylan for: "det mest usædvanlige nye talt i amerikansk folk-musik", "en af de mest overbevisende hvide blues-sangere, der nogensinde har indspillet", "en sangskriver af ekstraordinær dygtighed" og "en ualmindelig dygtig guitar- og mundharmonikaspiller".

Til trods for de mange roser fra anmeldere solgte albummet ikke specielt godt, hvilket fik musikindustrien til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor John Hammond fra Columbia Records havde signet den unge trubadur. Hammond, som tidligere havde opdaget talenter som Billie Holiday og Aretha Franklin og senere Stevie Ray Vaughan, havde en stærk tro på Dylan, så stærk at han selv producerede debutalbummet.

"Jeg signede ham på stedet. Vi lavede vores første album med det samme. Hans guitarspil, lad os barmhjertigt sige det, var rudimentært, og hans harmonikaspil var knap farbart, men han havde en god lyd og nogle synspunkter og en idé. Han var meget utilfreds med det sociale system. Jeg opmuntrede ham til at lægge al sin fjendtlighed ned på bånd, fordi jeg mente, at det var den måde, virkelig, at komme ind til den sande Bob Dylan", udtalte Hammond ifølge The Guardian.

Hammonds instinkter omkring Dylan viste sig at være rigtige, og det samme gjaldt udtalelserne fra Robert Sheldon. Sheldons lovprisning af Dylans sangskrivertalent har dog vist sig at være mere forudseende end reelt, da der kun er to originale kompositioner på hele albummet; Dylans hyldest til sit sangskriveridol Woody Guthrie i "Songs For Woody" og hans talende blues "Talking New York".

Der har været en del omtale af, at Dylan tog inspiration og fik idéer fra sange af Harry Smiths "Anthology Of American Folk Musik", mens andre kritikere har ment, at han drog inspiration fra andre. Faktisk var Dylan stolt over sine mange musikalsk inspirationer og påvirkninger, og han gav også anerkendelse, hvor han følte at det var nødvendigt, heriblandt Eric Von Schmidt for "Baby Let Me Follow You Down" og Dave Van Ronk for "House Of The Risin' Sun".

Ifølge musikkritikeren Dave Marsh viste Dylans debut en nærmest besættelse af døden, som i "See That My Grave Is Kept Clean", "Fixin' To Die", "In My Time Of Dyin'" og "Man Of Constant Sorrow". Debutalbummet virker derfor som en talentfuld ung mand i begyndelsen af sit liv, som prøver som ind i helvede at lyde som om han er enden nær, skriver Hollywoodreporter.com

50 års jubilæet markeres ved nye indspilninger fra Dylans mentor Pete Seeger. Den 92-årige Seeger har indspillet en velgørenhedsversion af den klassiske Dylan-sang "Forever Young". Sangen blev indspillet for at hjælpe Amnesty International, som også fylder 50 år i år. Amnesty udgav for nylig albummet "Chimes Of Freedom. The Songs Of Bob Dylan. Honoring 50 Years Of Amnesty International". Ud over at indspille en velgørenhedssang vil Seeger i samarbejde med hjemmesiden ForeverPete.com gøre Seeger til den ældste musiker til at få en single på hitlisterne. En titel som indehaves af Tony Bennett, som sidst havde en sang på hitlisten som 85-årig.  

Se og hør Seegers version af "Forever Young" her:

 

ANNONCE