Titlen på sangerindens fjerde album er et 23 ord langt digt
Den amerikanske sangerinde, sangskriver og pianist Fiona Apple er på vej med et nyt album, og den fulde titel på sangerindens fjerde album er – træk vejret: "The Idler Wheel Is Wiser Than The Driver Of The Screw, And Whipping Cords Will Serve You More Than Ropes Will Ever Do". Albummet er opfølgeren til "Extraordinary Machine", som udkom tilbage i 2005. Nu, efter syv år, er Apple igen klar med et album, som ifølge rygter skulle udkomme sent i juni.
Titlen er dog langtfra at slå Guinness World Record for den længste titel nogensinde, men det påvirker muligvis ikke Apple meget, da hun allerede har været indehaveren af førstepladsen med titlen – træk vejret igen: "When The Pawn Hits The Conflicts He Thinks Like A King. What He Knows Throws The Blows When He Goes To The Fight. And He'll Win The Whole Thing 'Fore He Enters The Ring. There's No Body To Batter When Your Mind Is Your Might. So When You Go Solo, You Hold Your Own Hand. And Remember That Depth Is The Greatest Of Heights. And If You Know Where You Stand, Then You Know Where To Land. And If You Fall It Won't Matter, Cause You'll Know That You're Right" fra hendes andet album fra 1999.
Fiona Apple debuterede i 1996 med albummet "Tidal", som hurtig blev kontroversiel grundet udgivelsen af musikvideoen til singlen "Criminal". I videoen går Apple sparsomt klædt på og ser utrolig tynd ud.
Pressen begyndte at spekulere om, hvorvidt Apple led af en spiseforstyrrelse. Selv indrømmede Apple i et interview med Rolling Stone med Chris Heath i 1998, at hun havde en spiseforstyrrelse, hvilket var i forbindelse med en voldtægtsoplevelse som ung. "Jeg havde uden tvivl en spiseforstyrrelse. Det der virkelig frustrerede mig var, at alle troede jeg led af anoreksi, og det gjorde jeg ikke. Jeg var bare virkelig deprimeret og hadede mig selv… For mig handlede det ikke om at blive tynd, men at fjerne al madding (det tiltrækkende, red.) fra min krop. Meget af det kom fra at blive voldtaget, da jeg var begyndt at udvikle mine former."
Hun modtog efterfølgende en MTV-pris, hvor hendes takketale lød som et nervesammenbrud, og til efterfølgende koncerter var det ikke unormalt, at hun brød sammen i gråd og udvandrede. Ved indspilningerne til sangerindens tredje album i 2002 brød Apple igen sammen, hvor hun efterfølgende valgte at genindspille albummet, der først udkom i 2005 med titlen "Extraordinary Machine".
"The Idler Wheel" har længe været varslet, da trommeslageren Charley Drayton fortalte til magasinet Modern Drummer, at han havde været i studiet med sangskriveren for at arbejdet på det kommende album.
Udgivelsesdatoen og tracklisten er stadig ukendt, men ifølge rygter skulle "The Idler Wheel" udkomme i løbet af juni 2012.
Se den kontroversielle musikvideo "Criminal" af Fiona Apple her:





