Nyhed

Hør Keanes nye single

”Silenced By The Night” er forløberen for albummet “Strangeland”, som udkommer den 7. maj

I slutningen af februar kunne GAFFA fortælle, at Keane var på vej med deres fjerde album i rækken, et album med titlen "Strangeland", som ville ramme butikkerne den 7. maj. Nu oplyser Keane, at de udgiver den første single fra albummet, "Silenced By The Night", den 30. april.

Keane holdt premiere på singlen på Jimmy Kimmels tv-showet i Los Angeles i går, den 12. marts. Kimmel er en stor fan af bandet, og da han fandt ud af de var på vej med nyt materiale bookede han dem til showet. Keane giver også koncert ved South by SouthWest i Austin, Texas i morgen, den 15. marts til den 17. marts.

Keane har indspillet "Strangeland" sammen med produceren Dan Grech (Radiohead, Lana Del Rey, The Vaccines) i hjemlandet England. Bandet har udtalt, at albummet er deres mest personlige og ærligste album til dato.


Keane blev dannet i 1997 og består i dag af Tom Chaplin, Tim Rice-Oxley, Richard Hughes og Jesse Quin. Gruppen udgav deres debutalbum "Hopes and Fears" i 2004, hvor man blandt andet finder hittet "Somewhere Only We Know". Albumet strøg til tops på den engelske albumhitliste. I 2006 udsendte de "Under The Iron Sea", som blev så stor en succes, at frontmanden Chaplin måtte lade sig indlægge grundet stress.

Året efter vendte bandet tilbage til sangskrivningen med en ny tilgang, der lagde mindre vægt på Chaplins klaverspil og begyndte at inkludere forskellige guitarer. Resultatet udkom i 2008 under titlen "Perfect Symmetry", der fortsat er den seneste fuldlængde udgivelse fra de tre englændere. I 2010 ep'en "The Night Train EP", som fik en lunken modtagelse, hvor GAFFAs Erik Barkman gav ep'en tre stjerner og skrev: "Keane har altid levet på deres melodier. I 2004 indtog de britisk rock med en skatkiste af træfsikre radiohits i bagagen, men siden er der blevet længere mellem pletskuddene."

Det kommende album bliver fejret med en række koncerter i hjemlandet, hvilket bliver deres første turné i England i tre år.


Hør førstesinglen "Silenced By The Night" her:

 


ANNONCE