Nyhed

Jelling Musikfestival er klar med færdigt program

Musikfestivalen er klar med det samlede program for den 24. udgave af festivalen

Jelling Musikfestival er i dag klar med det fulde program til den 24. udgave af den jyske festival. Fra den 24. til den 27. maj har man mulighed for at opleve store internationale navne, såvel som etablerede og upcoming danske navne.

"Vi har sammensat et varieret program med såvel kendte som upcoming navne, der byder på spændende musikalske oplevelser og er med til at skabe en folkefest for publikum i Jelling", siger festivalleder Lars "Charlie" Mortensen. 

Til sommer skulle Black Sabbath have draget på en verdensturné i den oprindelige lineup og i den forbindelse også have ramt Jelling Musikfestival 27. maj. For nylig blev det dog offentliggjort, at guitaristen Tony Iommi lider af lymfekræft, og derpå meddelte gruppen så, af den af samme årsag har været nødt til at aflyse hele turnéen bortset fra en enkelt koncert på Download Festival i England 10. juni.  


Black Sabbath bliver dog erstattet af et meget beslægtet navn, nemlig gruppens forsanger Ozzy Osbourne, der i stedet for de aflyste Black Sabbath-koncerter gennemfører en såkaldt Ozzy & Friends-turné, hvor han optræder med en lang række markante gæstemusikere, heriblandt Black Sabbath-bassisten Geezer Butler – som vil medvirke på et sæt med Black Sabbath-numre som en del af koncerten – og sin mangeårige guitarist Zakk Wylde. Andre gæster, heriblandt Slash, vil medvirke på en del af koncerterne, men hvem der gæster hvilke koncerter, vides endnu ikke.

"I årets løb har vi haft vores udfordringer i forhold til at lægge programmet fast. Black Sabbath, som netop var gendannet og klar til en verdensturne, måtte aflyse turen på grund af guitaristen Tommi Iommis sygdom. Det var naturligvis rigtig træls, men gode gamle Ozzy Osbourne trådte til og vi glæder os meget til at præsentere Ozzy og hans venner blandt hovednavnene på dette års festival", siger "Charlie" Mortensen.

Ozzy Osbourne & Friends (billedet) er kun en af de mange koncerter som festivalen præsenterer fra torsdag den 24. maj.


Man kan derudover opleve Manic Street Preachers, som vil give koncert bygget op omkring deres "National Treasures"-opsamling, som indeholder 38 hitsingler gennem deres lange karriere. "Det er en absolut lækkerbisken for bandets danske fans, og nye fans kan passende stige på i Jelling, for der er tale om et klasse-band, der virkelig har noget på hjerte", siger "Charlie" Mortensen. Status Quo vil formodentlig levere en gedigen "boogie"-fest. I alt har gruppen haft 33 hit-albums på den engelske hitliste, kun overgået af Rolling Stones, og spillet mere end 6000 liveshows for flere end 25 millioner mennesker. 

Lukas Graham er den dansk-irske soul-sanger og sangskriver, der i oktober sidste år udgav debutsinglen "Ordinary Things", som blev P3s Uundgåelige. I mandags, den 26. marts, udkom det selvbetitlede debutalbum, som høstede fire stjerner fra GAFFAs Michael Jose Gonzalez, som skrev: "Musikken er lækker tilbageskuende, men samtidig frisk soul-pop efter alle kunstens regler, og Graham og gutterne navigerer ubesværet mellem det flabede, det tilbagelænet chillede og det mere følsomt melankolske". 

Der spilles på 5 scener + campscenen, og når festivalen er slut vil der havde været flere end 80 koncerter afviklet med såvel danske som internationale artister.


Læs mere om Jelling Musikfestival på dens hjemmeside, hvor man kan orientere sig om selve festivalen, Quasar Rock og festivalens camp.

Billetter til Jelling Musikfestival den 24.-27. maj kan købes via GAFFA Live

Se det fulde program for Jelling Festival nedenfor.


TORSDAG:

Joey Moe

Quasar Rock Finale 2012


Lukas Graham

Surfact

Lowrider Betty


FREDAG:

Scenen

Old Appendix


Flødeklinikken

Malk De Koijn

Status Quo (UK)


Kim Larsen & Kjukken

Rasmus Seebach

Superspark


Xander & Ankerstjerne

The Boss

Hoffmaestro (S)


Die Herren

Le Freak

Öberg


Ebberfeld

Von Dü

Boho Dancer


Mike Andersen Band

Hannah Schneider

Terminal


Freja Loeb

Asbjørn

Syngepigerne


Brooke Barnett (AUS)

Schmidt

Klaus Wunderhits


Præstens Blues Band spiller irsk folkemusik

LØRDAG:

Jelling Big Band


Lars Lilholt Band

Medina

Tim Christensen & The Damn Crystals


Manic Street Preachers (UK)

TV-2

Hymns From Nineveh


Allan Olsen Trio

I Got You On Tape

Spleen United


Pink Floyd Project

Playlist

Peter A.G.


Marie Key

The Beatles Revival (CZ)

Rattlesnakes


CC Cowboys (N)

Kissing Cops

Moustache Me Nice


Rangleklods

Kidd

Headmasters


Signe Svendsen m. band

Syngepigerne

Neanders


Sigurd Barrett

Stand Up m/ Daniel Lill

Stand Up m/ Heino Hansen


SØNDAG:

A Friend In London

Johnny Madsen


Magtens Korridorer

Kashmir

Ozzy Osbourne & Friends


Silje Holtan

The Eclectic Moniker

Black Label Society (US)


The Asteroids Galaxy Tour

Queen Machine

Kings Of Rock


Sixty Four

Billy Cross Band

Nalle & His Crazy Ivans


Hardinger, Thorup & B-Joe

Alan Haynes (US)

Vinder af Quasar Rock 2012


Dig & Mig

Mads Bjørn

Patrick Alexander


Laura Mo Band

Syngepigerne

Hjorting Jam


Sang Til Friheden

Rock'n Comedy

Tom Donovan (IRL)

Stand Up m/ Tobias Dybvad

Stand Up m/ Nikolaj Stokholm

ANNONCE