Den tidligere Red Hot Chili Peppers-guitarist deltager ikke, når bandet optages i Rock & Roll Hall of Fame
14. april bliver Red Hot Chili Peppers optaget i den prestigefyldte Rock & Roll Hall of Fame i Cleveland, Ohio – noget, man kan gøre sig fortjent til, hvis man har ydet en ekstraordinær indsats for musikken og udgivet sit første album for mindst 25 år siden.
Når Red Hot Chili Peppers bliver optaget, bliver det dog uden deltagelse fra deres tidligere guitarist John Frusciante, der var med i gruppen fra 1988-1992 og igen fra 1998-2009 og dermed var med på gruppens to bedst solgte album, "Blood Sugar Sex Magik" (1991) og "Californication" (1999).
Gruppens trommeslager Chad Smith fortæller, at de har tilbudt John Frusciante at deltage i ceremonien, men at han sagde nej tak. Til Billboard udtaler Chad Smith: "Han følte ikke, det var helt behageligt for ham at komme, og det respekterer vi fuldt ud. Han sagde: "Jeg er ikke helt tilpas ved det, men god fornøjelse og tak for at invitere mig." Han er den type, jeg tror er videre i en ny fase af sit liv, så snart han har afsluttet noget. Jeg tror ikke, Chili Peppers virkelig er på hans radar lige nu."
Første gang, John Frusciante forlod Red Hot Chili Peppers, blev han erstattet af den tidligere Jane's Addiction-guitarist Dave Navarro, og anden gang af Josh Klinghoffer, der medvirker på sidste års album "I'm With You".
John Frusicante har udgivet 10 soloalbum og udsender et nyt i år.
Se John Frusciante og resten af Red Hot Chili Peppers anno 1991 med "Give It Away":