Frie fra deres nuværende pladekontrakt overvejer bandet nye måder at udgive materiale på
Metallica er et af de få rockbands som stadig kan sælge tonsvis af albums, så beslutningen om hvem der skal udgive pladerne er en stor en af slagsen. Det samtidig også en beslutning som metalmonstrene skal gennemtænke. "Vi er frie og ude af vores pladekontrakt. Verden ligger for vores fødder," fortæller Lars Ulrich til Spin.
Bandets sidste studiealbum er 2008's "Death Magnetic" som blev udgivet gennem Warner Brothers i USA og Universal i Europa. "Vi kan stort set gøre hvad end vi har lyst til" fortæller Ulrich, "og det er netop det vi skal til at finde ud af."
Bandet overvejer for tiden en mere utraditionel måde, hvorpå man kan udgive den kommende musik. Ulrich forklarer, at gruppen dog ikke helt ved, hvad det vil indebære endnu. "Vi skriver musik og vi skal snart til at indspille," fortæller han. "På et eller andet tidspunkt vil vi gerne dele det med folk, som er interesseret i at lytte til det. Så vi er nødt til at finde måder at gøre det på, fra at give det væk i morgenmadsæsker til at få folk til at gå på hænder for det. Vi kunne finde på noget 'wacky'".
En ting som er sikkert for bandet er, at de ikke har lyst til at lave en "buzzy" distributionsmodel, bare for at kunne få skrevet om det på diverse blogs. "Det hele med hvem der kan komme på den sejeste (udgivelsesstrategi, red.), så det kan blive skrevet på 12 forskellige blogs på seks timer – jeg mener sikkert, det er da ret fedt og hipt, men på den samme tid er man nødt til at huske på, at vi har et globalt publikum. Vi har fans i Indien, de Forenede Arabiske Emirater og Rusland. I mange af de steder har de stadig en mere konventionel måde at få musikken ud til folket på… Vi er nødt til at tænke på hele verden for at finde den rette balance."
Metallica er stadig i de begyndende stadier ved processen til deres kommende album. "Vi kaster stadig idéer rundt. Vi arbejder meget i stadier. Nogle skriver sange fra ende til anden i én omgang. Det gør vi ikke. Vi udvikler omkring 10 idéer og kører det ad nogle omgange. Vi laver et vers, omkvæd og måske en intro, så lægger vi dem fra os og går over til 10 nye idéer," fortæller Ulrich om bandets arbejdsproces.
Orion Festival
Længere fremme er planerne for bandets Orion Festival, som finder sted den 23.-24. juni i Atlantic City i New Jersey. "Vi er i gang med at lægge en sidste finger på en scene, hvor der bliver afholdt mest thrash og punk – lidt mere ekstrem musik," fortæller Ulrich.
Ud over Metallica kan gæsterne også opleve navne som Arctic Monkeys, Avenged Sevenfold, Modest Mouse, The Gaslight Anthem, Cage The Elephant, Fucked Up, Best Coast, Hot Snakes og mange flere. Og flere navne vil blive føjet til programmet i de kommende uger. Skulle der være nogen af GAFFAs læsere, der vil til Orion Music + More Festival afholdes den den 23. og 24. juni. Billetterne koster henholdsvis 700 kroner for en standardbillet og 1260 kroner for en "ultra pas"-billet.
Hør Metallica fortælle om festivalen her:




