Nyhed

Robin Gibb gennemgår flere operationer

Bee Gees’ Gibb er i øjeblikket indlagt på hospitalet, hvor han kommer sig efter en operation for kræft i leveren

The Bee Gees' Robin Gibb kommer sig i øjeblikket på hospitalet efter weekendens operation. Sangeren, som fortalte i februar, at han var i markant bedring, blev indlagt på hospitalet i weekenden for at få udført en operation på en "indsnøret tarm" (twisted intestine red.) i forbindelse med sangerens kræftdiagnose.

Den 62-årige sanger ser ud til at skulle aflyse alle sine kommende arrangementer op til præmieren på "The Titanic Requiem", et klassisk album han har lavet i samarbejde med sin søn RJ. Premieren er planlagt til 100-årsdagen for Titanics første og sidste rejse 10. april. 

Sidst i november 2011 afslørede Gibb sin kamp mod kræft, hvor han erkendte, at han var blevet hasteindlagt på hospitalet for behandling. Sangeren har i de seneste par år haft helbredsmæssige problemer, hvor han i 2010 aflyste en lang række offentlige begivenheder, herunder en koncert i Forum, grundet stærke mavesmerter, hvilket viste sig at være tyktarmsbetændelse.


Et statement fra sangerens manager skriver: "Søndag den 25. marts gennemgik Robin Gibb en yderligere tarm-operation", fortæller NME. "Han er i øjeblikket ved at komme sig på hospitalet og derfor, indtil videre, må alle arrangementer op til The Titanic Requiem-koncerten aflyses", fortsætter statementet.  

Kræftsygdommen blev opdaget i april 2011, og sangeren gennemgik herefter behandling, som til at starte med ikke viste nogen positiv effekt.

Gibb fortalte: "Faktum er, at jeg aldrig har talt med nogen omkring min tilstand". Rygterne begyndte herefter at spredes voldsomt. "Det er helt simpelt." siger Gibb, "jeg fik diagnoseret en vækst i min tyktarm. Den blev fjernet. Og jeg har været i behandling hos fremragende læger, og med deres egne ord "har resultaterne været spektakulære"".


Selvom det virkede til at Gibb var i bedring, viser det sig desværre nu at kræften er vendt tilbage.

Broderen Maurice, som også var med i Bee Gees, fik i 2003 en alvorlig sygdom i tarmen, en sygdom der desværre blev hans død. En anden bror, Andy Gibb, der havde en solokarriere som sanger, døde i 1988 i en alder af 30 på grund af længerevarende misbrug.

ANNONCE