Er du ung muskier, producer, dj, sangskriver eller sanger kan du søge optagelse nu
Red Bull Music Academy giver nu unge musikere, dj's, sangskrivere og sangere, som har en original tilgang til musikken, en mulighed for at søge ind på deres akademi i New York.
Har man lyst til at sidde til en master class og overvære den tyske lyd- og lyskunstner Alva Noto, eller har man mere lyst til at sidde to meter fra Erykah Badu (billedet) og høre hende fortælle om de gode producerdage og hendes bidrag til neo-soulen, for derefter at kunne opleve hende på en af byens bedste klubber? Sådan var to scenarier fra sidste års Red Bull Music Academy i Madrid, og nu arbejdes der for at sætte endnu et program sammen til de kommende deltagere, som man nu kan søge om at være iblandt.
Det årligt tilbagevendende Red Bull Music Academy afvikles til efteråret i New York fra den 30. september til den 2. november, og man kan ansøge her.
Red Bull Music Academy er to gange fjorten workshops, musikproduktion og koncerter, hvor man sammen med andre musikalske talenter udvikler ny musik og nye samarbejder på tværs af genrer. Man får undervisning af nogle af verdens bedste producere og musikere i et uformelt og inspirerende miljø. Sidste års undervisere var blandt andre Erykah Badu, Peaches og Addison Groove.
Fra Danmark deltog sidste år producer og dj Julius Sylvest, som på akademiet fik lejlighed til at arbejde sammen med Frankrigs bedste bud på den næste Justice, Canblaster. Desuden deltog producer Robin Hannibal (Quadron, Boom Clap Bachelors og mange andre). Både Hannibal og Sylvest har et internationalt udsyn i deres musik og har derfor også fået international opmærksomhed.
Red Bull Music Academy har igennem årene haft sangere, guitarister, komponister og instrumentalister på deltagerlisten; alle med det fællestræk, at de har en original tilgang til det at lave musik. Akademiet lægger i nemlig højere grad vægt på originaliteten, evnen til at samarbejde med andre musikere og internationalt udsyn end erfaringer og en allerede etableret karriere.
Ansøgningsfristen er den 2. april.
