Nyhed

Sonisphere bekræfter aflysning

Arrangørerne er nu kommet med et officielt statement, efter Queen lækkede oplysninger omkring festivalens aflysning

Kort tid efter GAFFA bragte nyheden omkring, at Queen havde lækket informationer om den engelske Sonisphere Knebworth-festivals aflysning på deres hjemmeside, har festivalen nu selv bekræftet den sørgelige nyhed.

Festivalen skriver ordret det samme, som Queen skrev på deres hjemmeside: "Det er med tunge hjerter og megen beklagelse, at vi kan annoncere aflysningen af Sonisphere Knebworth 2012".

Statementet er som følger: 


"Planlægningen af festivalen har vist sig at være meget udfordrende i år og var sværere end vi havde forventet, og vi har brugt de sidste par måneder på at kæmpe hårdt for at holde Sonisphere på kalenderen. Desværre har omstændighederne dikteret, at vi ikke ville være i stand til at afholde festivalen på en standard, som både kunstnere og Sonispheres publikum med rette kunne forvente.

Vi vil gerne udtrykke vores dybeste undskyldning til kunstnerne og takke al personalet, leverandører og entreprenører, der har arbejdet så hårdt for os for at prøve at udføre, hvad der har vist sig at være en umulig opgave, og vi ved, hvor meget de deler vores skuffelse.

Vi vil også gerne sende en stor tak til Sonisphere fans, som holdt med os, og vi er virkelig kede af, at vi ikke kan udføre, hvad vi satte os for. Billetindehavere vil automatisk få refunderet deres billetter.


Team Sonisphere".

ANNONCE