Nyhed

Følg musikken med ny tjeneste fra GAFFA

GAFFA Follow sørger for, at du ikke går glip af vigtige nyheder om dine musikalske favoritter

I dag er nyhedsstrømmen konstant flydende på internet, email, sociale medier, smartphones og andre gadgets. Det er nemt at gå glip af netop de nyheder, der betyder noget for dig.

Derfor lancerer vi nu tjenesten Follow for alle brugere på GAFFA.dk. Hver gang der er nyt om kunstnere, du "følger", får du automatisk besked med det samme. Hvad enten det er en nyhed, anmeldelse, ny koncertdato eller et godt tilbud, som du ikke må misse.

Follow har kørt i en beta-udgave på GAFFA.dk siden 2. november, og i den korte periode har mere end 4.000 brugere tilmeldt sig tjenesten og følger i gennemsnit 6 kunstnere hver.

Alt, hvad du skal gøre, er at logge ind på GAFFA.dk og klikke på det lille hjerte ud for din kunstner. Vi har gjort det nemt for dig; hvis du logger ind med din Facebook-profil har vi allerede, på baggrund af dine musik-likes, identificeret dine favoritter.

Du kan vælge imellem 15.000 registrede kunstnerne, temaer, events og festivaler og løbende justere dine interesser. Vi sender dig en mail i samme sekund, som nyheder og andet indhold offentliggøres i vores medier.


Tjenesten er naturligvis gratis.

God fornøjelse!


Opdatering 05.12.2012: Det er nu også muligt at få sine Follow-nyheder som RSS-feed. Find feedet sammen med dine Follow-interesser inde på din brugerprofil her.

ANNONCE