Så blev det weekend- og koncerttid med et spændende musikalsk program på de danske spillesteder
Weekenden er endnu engang over os, og koncertudbuddet går i denne uge fra svævende pop ved et CPH:DOX-arrangement over til 90'er-metal og inkluderer også et 40 års jubilæum i Randers. GAFFA guider dig til 13 rigtige koncerter, som der i skrivende stund stadig er billetter til. Vi anbefaler derfor ikke de udsolgte koncerter med First Aid Kit i Vega og Band of Horses i Falconer Salen, begge søndag.
Fredag den 9. november
København:
Ms. Dynamite, Lucy Love, Linkoban, Den Grå Hal, fredag den 9. november
Pladeselskabet Superbillion Records udgiver både Lucy Love og den upcoming elektro-rapper Linkoban. De to danske rappere vil den 9. november optræde sammen med den succesfulde britiske rapper Ms. Dynamite (billedet) i Christianias Den Grå Hal.
Britiske Ms. Dynamite er både rapper og sangerinde, og den 9. november bliver første gang, hun giver koncert i Danmark. Ms. Dynamite har tidligere modtaget den prestigefyldte Mercury Music Prize og har arbejdet med navne som Magnetic Man, Major Lazer, Zinc, Sticky, Redlight og Labyrinth samt været en del af gruppen So Solid Crew. Køb billetter her:
DM i Beat Box, Pumpehuset, København, fredag den 9. november
Human Beat Box er lyd, der udelukkende er lavet af og med kroppens lyde. Denne aften i Pumpehuset bliver Danmarks bedste kåret for første gang efter flere battle-runder. Ud den imponerende og særlige beat box-lyd vil der være optrædener fra blandt andre Wafande, Pharfar, Kaka, Johnny Hefty & Jøden, Dokkedal, Sleng, Phase 5 samt producer- og dj-duoen Granity. Køb din billet via GAFFA Live
Cancer, Hetz, Gooms og PRE-Be-Un, Grob, København, fredag den 9. november
Fredag bliver der intet mindre end fire-dobbelt verdenspremiere på projekter, hvor medlemmer fra When Saints Go Machine, Oh No Ono og Choir Of Young Believers er med. Det foregår på Grob og er i forbindelse med CPH:DOX. Konstellationen lyder lovende og kan opleves fredag på Nørrebro. Billetter kan købes her
Uhørt – dobbeltkoncert med Christian Hjelm og Kristian Leth, Medborgersalen, Hvidovre, fredag den 9. november
Fredag kan man opleve to store rockpersonligheder til en dobbeltkoncert i Hvidovre. De har begge været frontfigurer i henholdsvis Figurines og The William Blakes, men har i øjeblikket fokus på deres anmelderroste solokarrierer. De kan opleves i Hvidovre i denne weekend. Køb billet til Uhørt via GAFFA Live
Headbangers Ball Tour, Beta, København, fredag den 9. november
Headbangers Ball Tour 2012 er startet og har allerede lagt vejen forbi Randers, Esbjerg og Odense. Nu venter København, Slagelse, Kolding og Aarhus de næste par weekender, og der er stadig billetter. De tre bands, der kan opleves på den sjette udgave af Headbangers Ball Tour, er Scarred By Beauty, Essence og Rising. Køb din billet via GAFFA Live
Ice Cream Cathedral vs. Lucid Feel, Jazzhouse, København, fredag den 9. november
Den danske trio er inspireret af new age 60'er-pop og tidlig 90'er shoegaze og er, med deres nyeste single "The Ranger", blevet et hit i det følsomme P3-program "Det Elektriske Barometer". I forbindelse med CPH:DOX har de slået sig sammen med vj-duoen Lucid Feel og optræder fredag på Jazzhouse. Køb din billet her
Aarhus:
Orgi-E, Train, Aarhus, fredag den 9. november (Orgi-E spiller den 24. november i København)
Suspekts egen Orgi-E, der også går under navnet Klamfyr og for nylig har udgivet sin første soloplade, spiller sin første solokoncert fredag i Aarhus. Suspekt er kendt for deres yderst underholdende shows, så hvis Emil rammer det tilnærmelsesvis, får publikum en fest, der går lige til grænsen. Køb Orgi-E-billetter via GAFFA Live
Mark Lanegan, VoxHall, Aarhus, fredag den 9. november
"Koncerten var alt i alt organisk stykket sammen af numre, som trods deres stærke sammenhængskraft også var meget særprægede i deres udtryk. Mark Lanegans americana-stil, som er præget af rødder tilbage i den amerikanske tradition af folk og blues, var tilsat backtrack. Stederne var velvalgte, og fremmedelementerne fungerede som et friskt pust i de ellers tunge arrangementer" – sådan skrev GAFFAs Trine Jørck, da Mark Lanegan besøgte København tilbage i marts i år. Køb billetter via GAFFA Live.
Randers
Don McLean, Værket, Randers, fredag den 9. november
Fredag fejrer Don McLean sit 40 års jubilæum i Randers. Han står bag sangen "American Pie", der er blevet kåret som den femtebedste amerikanske sang i det 20. århundrede. Han har i sin tid som kunstner spillet over 3500 koncerter, så Randers kan forvente at få besøg af en rutineret mand. Køb billet til Don McLean via GAFFA Live
Kolding:
The Eclectic Moniker, Pitstop, Kolding, fredag den 9. november (lørdag i Sønderborg)
2012 har været The Eclectic Monikers år, og det syv mand store orkester afslutter året med at optræde ved GAFFA-prisen den 6. december. Indtil da varmer de op ved at spille rundt omkring i landet, og fredag går turen til Kolding, og lørdag spiller de i Sønderborg. Køb din billet til The Eclectic Moniker via GAFFA Live
Lørdag den 10. november
København:
Danish Music Awards, Forum, København, lørdag den 10. november
Traditionen tro er det tid til årets uddeling af priser ved årets Danish Music Awards. Showet bliver vist på TV2 og kan også opleves live i Forum. Ud over prisuddelingen vil der være optrædener fra Aura, Alphabeat, Nabiha, Burhan G, Mads Langer, Lukas Graham, Nephew, Shaka, Loveless, EaggerStunn, Marie Key, Duné, Outlandish og Klumben og Raske Penge. Køb billetter via GAFFA Live
Bo Kaspers Orkester, Vega, København, lørdag den 10. november (NB: eftermiddagskoncert klokken 16)
Svenske Bo Kaspers Orkester spiller lørdag eftermiddag en sid-ned-koncert i Vega. Det gør de ligeledes om aftnen, men den er udsolgt. Så skynd dig at købe billet til et særligt og intimt arrangement, der bliver fyldt med jazzet pop. Køb din billet til eftermiddagskoncerten via GAFFA Live
Søndag den 11. november
København:
Devin Townsend Project og Fear Factory, Amager Bio, København, søndag den 11. november
I juni måned udkom Fear Factorys seneste album "The Industrialist", og GAFFAs anmelder Keld Rud skrev: "Guitarerne leverer som forventet riff, der nærmest lyder som maskingeværsalver synkront serveret sammen med dobbeltstortrommerne, der slår slag, som var trommemaskinen på akkord." Med dét kombineret med Devin Townsend Project er der lagt op til en heavy aften. Køb din billet til søndagens metalfest via GAFFA Live