Nyhed

Lav din egen version af nyt Spleen United-track

Du kan sammensætte din egen version af "Hibernation" og vinde flotte præmier

Så ruller konkurrencen/legen, hvor du kan sammensætte din egen version af den nye Spleen United-sang "Hibernation". Som tidligere nævnt har bandet lagt 16 lydbidder ud, som du frit kan sammensætte efter eget valg. Bandet lancerer kampagnen i samarbejde med Nokia, og alle, som spiller med, har mulighed for at indsende deres version indtil 1. december, hvor bandet kårer bedste bidrag.

Bedste version modtager en Nokia Lumia 920-smartphone + JBL Power Up-speaker, og samme dag lægger bandet også deres egen version af "Hibernation" ud på nettet. Find alle informationer og deltag på http://opensongproject.com/.

Spleen United er i øvrigt aktuelle med en ny version af sangen "Euphoria" fra deres seneste album "School of Euphoria", som udkom i januar. Sangen er i den nye version en duet med Sharin Foo fra The Raveonettes.


ANNONCE