Nyhed

Thom Yorke afslører detaljer om Atoms For Peace

Radiohead-sangeren fortæller om gruppens debutalbum "Amok"

Den nye supergruppe Atoms For Peace, som består af Radiohead-sangeren Thom Yorke, trommeslager Joey Waronker, Radiohead co-producer Nigel Godrich, Red Hot Chili Peppers-bassist Flea og percussionist Mauro Refosco, har bekræftet detaljer om gruppens debutalbum, skriver Rolling Stone magazine.

Albummet "Amok" bliver udgivet tidligt i 2013 på XL Recordings. Thom Yorke har til Rolling Stone fortalt, at albummet var indspillet over tre dage i Los Angeles, og at han ønskede at lave et "mekanisk"-lydende album, men ét hvor hans stemme ville få en klar plads: "En af de ting vi var mest spændte på, var, om vi ville ende med en plade, hvor man ikke var sikker på, hvor mennesket begynder og maskinen ender." Thom Yorke fortalte også, at han gerne ville turnere med Atoms For Peace, så snart albummet er udgivet.

Den 19. november udkommer Atoms For Peaces debutsingle "Default", og B-siden til 12"-vinyludgivelsen af singlen vil bestå af sangen "What The Eyeballs Did". Thom Yorke tidligere udtalt, at bandnavnet kommer fra nogle koncerter med Yorkes soloalbum "The Eraser", hvor alle de fem medlemmer i Atoms For Peace var tilstede.


Singlen "Default" kan høres her:

ANNONCE