Nyhed

Aura og Medina til EMA Pre-party

Igen i år varmer MTV op til "MTV Europe Music Awards" med kendte kunstnere

For tredje gang varmer MTV op til det store internationale show "MTV Europe Music Awards 2012" med deres "MTV EMA Pre-Party" den 5. november. Her optræder en række kendte, danske kunstnere i Øksnehallen i København, og showet bliver filmet og vist på MTV inden det internationale show.

Blandt de nominerede til prisen for "Best Danish Act" kan findes Medina og Aura Dione, og de vil begge optræde til opvarmningsfesten. Derudover bliver festen besøgt af dj'en Kato med en række gæstestjerner. Aftenens vært vil være Mattias Hundebøll, som til daglig er vært på MTV-programmet "Transistor".

Aura Dione udgav sit andet album "Before the Dinosaurs" i efteråret 2011, et album som indeholdt flere radiohits, blandt andet singlen "Geronimo", der indtog førstepladsen på den tyske singlehitliste. Danmarks popdronning Medina modtog prisen for "Best Danish Act" til MTV EMA i 2009 og 2011, og den 5. november vil hun optræde med et særligt klubsæt.


Pre party-showet bliver filmet og sendt som optakt til "2012 MTV EMA", som i år finder sted i Frankfurt søndag den 11. november. Tidligere år har budt på koncerter med blandt andet Rasmus Seebach, Alphabeat, Burhan G, L.O.C., Pixie Lott, Rune RK, Svenstrup/Vendelboe, Christopher og Turboweekend.

Køb billetter til MTV EMA Pre-party 2012 via GAFFA Live.

ANNONCE