Nyhed

Bo Kaspers Orkester på danmarksturne

Det svenske band giver otte koncerter på dansk jord

I år er det 20 år siden, Bo Kaspers Orkester debuterede, og nu snart 10 studiealbum senere gæster de endnu engang Danmark. Først med tre koncerter, når de i november gæster Aarhus og København, og derudover yderligere fem koncerter i mindre danske byer, når de vender tilbage i februar 2013.

Med sig har de deres 10. studiealbum "Du Borde Tycka Om Mig", der udkommer mandag den 29. oktober. Sidst vi hørte fra Bo Kaspers Orkester var med deres seneste udspil "New Orleans", som GAFFAs Jan Opstrup Poulsen gav tre stjerner og ordene: "Det virker ikke til, at noget eller nogen kan forstyrre roen i de velkomponerede popsange, der låner med let hånd fra jazzen. De stilsikre svenskere har endda været en tur i New Orleans for at hente inspiration, men det har stort set kun kastet lidt banjospil af sig. Bo Kaspers Orkester holder fast ved deres smækre popmusik, og denne gang i et yderst afmålt tempo".

Billetter kan købes via GAFFA Live.

Tourplan:

Fr. 9. nov. Aarhus, Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal
Lø. 10. nov. København, Store Vega (kl. 16:00)
Lø. 10. nov. København, Store Vega (kl. 21:00) UDSOLGT

To. 7. feb. Værløse, Galaksen
Fr. 8. feb. Helsingør, Kulturværftet
Lø. 9. feb. Greve, Portalen
Fr. 15. feb. Rødovre, Viften
Lø. 16. feb. Herning, Fermaten

ANNONCE