Frontmanden brød op og forsvandt ind i millionbyernes anonymitet for at finde inspirationen til rockbandets femte studiealbum
– Det har ikke været det vigtige, hvor vi har været, fortæller sangskriver Robert Lund om de mere eller mindre tilfældige ophold i både Berlin og New York, der kom til at spille en stor rolle for det nye albums udformning.
– Det har været mere vigtigt for mig, at jeg var væk hjemmefra og kom et andet sted hen. Det hænger sammen med en fornemmelse af rastløshed, som prægede os, da vi skulle i gang med dette projekt. Opholdene i Berlin og New York har gjort et stort indtryk på mit liv, og det har selvfølgelig sivet ind i sprækkerne på den her proces, så det kan godt høres på albummet.
Robert Lund fortæller åbenhjertigt om den lange og meget fragmenterede proces, det har været at lave den femte plade med et af Danmarks mest konsekvente og sejlivede rockbands, Kitty Wu. Men selvom målet i lang tid ikke var i sigte, har den sidste del, hvor alt blev samlet i et album, været en slutspurt for bandet, der for anden gang udgiver som trio.
Nu ligger albummet Carrier Pigeons klart og understreger Kitty Wus position som fakkelbærere for den poetiske og melankolske rockstilart, gruppen har været eksponent for i over et årti.
Opbrud i Berlin
Det startede med Berlin. Den summende tyske hovedstad bød sig tilfældigvis til, da Robert Lund følte, at han havde mistet fodfæstet og var på et forvirret punkt i sit liv.
– Berlin er meget præget af opbrud, og det er en god by at falde ind i og være tilskuer i. Lige så levende og engagerende og social, som den kan være, lige så ensomme steder kan den være, hvis man bevidst sætter sig selv på sidelinjen. Den indeholder steder, hvor du kan glide i et med muren, hvis det er det, du har brug for. Det var ligesom der jeg var mentalt, da jeg skulle skrive denne plade, fortæller han.
Den fragmenterede proces, der har været udgangspunktet for albummet, gennemsyrer også billeduniverset i videoerne og artworket fra bandet, som Robert Lund står for, artworket dog i samarbejde med Nicolai Bejder. Han har blandt andet dokumenteret sangskrivningen ved hjælp af små kortfilm, der giver et indblik i, hvordan pladen blev skabt.
– Jeg tror, hvis man tager den generelle stemning, som videoerne har, til sig, så vil man fornemme den fortabte og fragmenterede stemning, som i virkeligheden er gået hen og er blevet pladens tema. Den der fornemmelse af at have mistet sit anker og drive rundt og forsøge at finde et eller andet, som føles virkeligt, som man kan holde fast i, forklarer Robert Lund om den poesi, der gennemsyrer både billed- og lydside.
Arbejdet med billedsiden i Kitty Wu er ifølge Robert Lund et udtryk for den ånd, bandet altid har taget udgangspunkt i, og som han også er overbevist om, at det dedikerede publikum kan gennemskue.
– Jeg kan rigtigt godt lide, når billeder og musik understøtter hinanden, og man måske opdager en ny side. Det visuelle er virkelig noget, der interesserer mig. Vi har altid haft sådan en græsrodsånd, og hvis der var noget, som vi selv kunne håndtere, så har vi altid gjort det. Det er noget, der i sin tid startede af nød, men det er efterhånden blevet en ekstra dimension. Selvom det godt kan syne af at være ubetydelige ting, så tror jeg stadig, at det er noget, der skinner igennem for folk, bevidst eller ubevidst, mener han.
Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion.