Nyhed

Lyt til Efterklangs nye album

"Piramida" udkommer den 24. september, men kan streames allerede nu

Efterklangs kommende album, som har fået titlen "Piramida", er på gaden den 24. september. De to sange "Hollow Mountain" og "Apples" er blevet udsendt som forløbere, og nu er det muligt at høre albummet i dets fulde længde.

Det nye album bliver, ligesom den anmelderroste forgænger "Magic Chairs", udgivet internationalt af det indflydelsesrige engelske selskab 4AD (Bon Iver, The National, Iron & Wine med flere) og i Skandinavien af Efterklangs eget selskab Rumraket. "Piramida" tog sin start, da de tre medlemmer tilbage i august 2011 tog på en ni dages lydekspedition til en forladt russisk mineby på Svalbard og spøgelsesbyen Piramida ("pyramide" på norsk). I slutningen af maj havde turnéen og albummet så verdenspremiere, da Efterklang sammen med Sydneys Symfoniorkester gav koncert i Sydneys spektakulære operahus, med flotte anmelder fra de lokale medier.

I forbindelse med albumudgivelsen drager bandet på en Europaturné, hvor "Piramida" vil blive fremført i samarbejde med klassiske orkestre. Herhjemme får Efterklang selskab af Sjællands Symfoniorkester/Copenhagen Phil, som grundet en udsolgt koncert i København nu kan opleves tre gange på hjemlig grund.

"Magic Chairs" fem stjerner i GAFFA, og Michael José Gonzalez skrev: "Magic Chairs er stort set én lang stjernestund, hvor højdepunkterne er mange og langvarige, og den skønhed, der alle dage har kendetegnet orkestrets musik, er på ingen måde blevet mindre siden debuten. Efterklangs fanbase kan roligt se frem til endnu et fantastisk udspil, mens nye lyttere på det kraftigste opfordres til at stige på her." 

Lyt til det nye album her.

ANNONCE