Ubisoft har udviklet et nyt konsol-spil baseret på Guitar Hero. Denne gang er det en rigtig elguitar, der fungerer som interface.
Mange guitarister har sikkert haft den smædelige oplevelse at blive totalt ownet i Guitar Hero af teenagere, som måske dårligt nok ved, hvor mange strenge der sidder på en guitar. Det er bare ikke det samme at skulle brillere med klassiske guitarriffs, når fingrene skal flyttes rundt på store plasticknapper i vuggestue-farver. "Hvis jeg havde haft en rigtig guitar…", er en klassisk taber-undskyldning. Nu er muligheden for revanche på børneværelset omsider kommet.
Plug and play
Rocksmith er et typisk konsol-spil. Efter få minutters installation er spillet køreklar, og man kan nu tilslutte det medfølgende Real Tone Cable (¼" jack-til-USB-stik), hvilket er en genial opfindelse, og derefter tilslutte sin elguitar. Rocksmith er udviklet i samarbejde med Epiphone og kan købes i en bundled udgave, hvor der udover spillet medfølger en Epiphone Les Paul Junior. Det er en begynderguitar i 1000-kroners klassen, og spiller som sådan.
Potentielle Rocksmith-lærlinge kan med fordel undersøge, om de kan låne en ikke ubenyttet elguitar hos venner og familie, inden de beslutter sig for at købe Epiphonen. Sandsynligheden for at de kan låne en guitar af tilsvarende kvalitet er stor, og man kan forvente, at eBay bliver oversvømmet med "Rocksmith-modeller", som bliver svære at sælge igen. Samtidig er Les Paul Junior-modellen ikke den nemmeste guitar at spille på, og efter en halv time udskifter denne anmelder begynder-guitaren med en Ibanez JEM fra samlingen.
Jernet er varmt fra begyndelsen
Og så kører det ellers. To minutter efter installation er spillet i gang. Hver session indledes med en stemning af de enkelte strenge, og derefter er jernet varmt. Rocksmith indeholder en perlerække af rocknumre fra de seneste fem årtier – fra Rolling Stones til Queens Of The Stone Age – og repertoiret er både afvekslende og inspirerende. Ikke mindst for yngre spillere, men mere derom senere.
Første nummer er Satisfaction. I vanlig Guitar Hero-stil bevæger musikken sig mod spilleren, som en jernbanestrækning set fra lokoførerens perspektiv. Her er dog ingen farvekoder, men et tabulatur med angivelse af streng og bånd.
Allerede her overrasker Rocksmith positivt. Spillet tilpasser sig automatisk spillerens niveau, og hvis man har en tilstrækkelig høj træfsikkerhed, stiger sværhedsgraden. Enkelttoner udskiftes med hele akkorder eller riffs, hvilket betyder, at selv øvede guitarister bliver udfordret fra begyndelsen.
Guitarmissioner og arcade-fjerkræ
Selve spillet handler helt arketypisk om at blive guitarhelt. Man scorer points på at ramme de rigtige toner, og når niveauet er tilstrækkeligt højt, kvalificerer man sig til at spille koncert for et virtuelt publikum, hvis begejstring afhænger af spillerens præstation.
Missionerne kan også bruges til at udbygge gearet. Man kan erhverve guitarer (kun Epiphone/Gibson-modeller – ingen Fender Stratocasters), forstærkere, effekter etc., som det kendes fra for eksempel Gran Turismo, hvor det er hurtige biler og brede fælge. Har man en konto på PlayStation Network, udvides mulighederne for indkøb yderligere.
Udover selve "guitar-missionen" indeholder Rocksmith også en del skæg og ballade. Personligt har jeg moret mig godt over arcade-delen, hvor man for eksempel kan spille gode gamle Space Invaders. Her er det dog kyllinger, der angriber, og de skal skydes ned ved at spille den rigtige tone. Eller Space Ostrich-spillet, hvor en struds løber forhindringsløb over gribebrættet og skal undgå forhindringerne ved at skifte streng. Strudsen løber så hurtigt, som man kan nå at spille på den løse streng, og med lidt Paul Gilbert-agtig mandolinfeber, kan man få kræet til at spæne som Hjulben. Sjovt univers med masser af god underholdning.
Leg og læring der virker
ANYONE CAN PLAY GUITAR proklamerer Ubisoft på emballagen. Det statement vil jeg ikke bedømme, men er Rocksmith bare en underholdning, eller rummer det også lidt musikalsk indlæring? Svaret er et rungende JA. Få minutter efter Rocksmiths ankomst i hjemmet, fatter familiens yngste medlem straks interesse. Det skal nævnes, at dette snart 12-årige familiemedlem allerede dagen efter sin fødsel fik fars aflagte Aria Knight Warrior, som siden har samlet støv i børneværelsets fjerneste krog. PlayStation har en dragende effekt på børn og unge, og pludselig begynder knægten at spille guitar! 14 dage efter, at spillet er er installeret, begynder han at stille spørgsmål som: "Hvad er forskellen på en A-Dur og en A-Maj-akkord?"
Og her når vi ind til kernen af Rocksmiths potentiale. Spillet er udviklet som et stykke edu-tainment, hvor leg og læring går hånd i hånd. Og det fungerer.
Vil en øvet seriøs guitarist bruge mange timer på Rocksmith? Næppe! Den sparsomme tid, man har til at spille, vil sikkert blive brugt på "rigtig" musik, men derimod er det genialt til begyndere. Man får hurtigt nogle succesoplevelser, og point-scoren er en taknemmelig måde at følge sin udvikling på gribebrættet.
Kvantespring med plads til forbedringer
Rocksmith er første generation af denne type spil, og der er bestemt plads til forbedringer. Da spillet er skabt til begyndere, har det en tolerance, som umiddelbart kan virke irriterende. For eksempel er spillet ligeglad med, om man spiller den ønskede tone flere gange inden, tonen skal falde. Tilsvarende med tuner-funktionen, som også tolerer en svag afvigelse fra den perfekte stemning. En streng kan således være lidt for højt stemt, mens de andre er for lave.
Et andet teknisk opmærksomhedspunkt er forsinkelse af lyd. Hvis man beholder standard-tilkoblingen mellem konsol og fjernsyn via HDMI, oplever man en mærkbar forsinkelse af den tone, man slår an. Problemet kan elimineres ved at trække lyden ud analogt, og til denne test fungerede et par pc-højttalere glimrende.
Systemet er også output-følsomt. Volume og Tone-knapperne skal være skruet helt op, ligesom det er en god ide kun at bruge bagerste humbucker. I modsat fald forsvinder signalet med forvirring til følge.
Når dette er sagt, ændrer det ikke på, at Rocksmith er lille kvantespring indenfor musikalske indlærings-spil. Det er underholdende, motiverende og giver en overraskende hurtig introduktion til det at spille guitar. Ligesom Guitar Hero og Rock Band boostede interessen blandt børn og unge for at spille musik, vil Rocksmith utvivlsomt inspirere et stort antal kommende guitarister.
Og andre instrumenter. Mit gæt er, at lignende spil til bas, tangenter, trommeskind allerede er under udvikling hos software-producenterne. Og de skal være velkomne!
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Rocksmith – PS3/XBox
Rocksmith har været i handlen i USA siden sidste år, men introduceres først i Europa til efteråret pga. licensrettigheder. Prisen forventes at ligge på omkring 600 kroner. I pakke-versionen med Epiphone Les Paul Junior bliver prisen sandsynligvis 1000 kroner højere.
Samlet vurdering:
Fem stjerner ud af seks mulige
TESTUDSTYR:
LG 200Hz LED TV
PS3 120 GB
Altec Lansing pc-højttalere
Epiphone Les Paul Junior
(+ Ibanez JEM og Aria Knight Warrior)