Nyhed

Sune Wagner: Der har altid været alt, alt for store forventninger til os

GAFFA fangede halvdelen af The Raveonettes i Vancouver til en snak om deres karriere i Nordamerika

Den 21. september indledte The Raveonettes deres turné som opfølger til dette års udspil, "Observator". En tour, der startede i Portland og ender i Madrid den 23. februar 2013 efter 51 stops undervejs. GAFFA fangede Sune Rose Wagner backstage på The Venue i Vancouver inden bandets tredje koncert. Her blev det til en længere snak om The Raveonettes' mål og ambitioner gennem de sidste 10 år på det nordamerikanske kontinent, – om fremtidsplanerne for bandet og ikke mindst Sunes eget bud på, hvorfor netop The Raveonettes har formået at ramme en unik nerve i den amerikanske musikkultur, en nerve som mange amerikanske bands tidligere har søgt, men aldrig til fulde fundet.

Realistiske mål  

I år er det jo The Raveonettes' 10 års jubilæum, og når man ser tilbage, må man sige, at I har været ekstremt aktive – syv album på ti år. Når du ser tilbage på hvert enkelt album, repræsenterer det så en speciel epoke i dit liv?

– Ja, alle vores album repræsenterer den periode, jeg var i, da albummet blev lavet. De står alle sammen for noget forskelligt, der hvor jeg befandt mig lige i det øjeblik rent personligt, hvilket er inspirationen bag hver enkelt udgivelse.

Er der numre, du ikke vil spille længere, da du i dag er så langt fra den stemning, der skabte nummeret, at du ikke kan identificere dig med det?

– Både og – vil jeg sige. Jeg er stadig meget begejstret for alle vores album, hvilket nogle gange også overrasker mig selv. Heldigvis er Sharin og jeg ofte enige om sætlister og numre, der ikke skal spilles. Vi laver gerne aftenens sætliste 15 minutter, før vi går på scenen.

Her over 10 år efter indspilningen af "Whip It On"  (2002) er I jo et etableret band i Nordamerika. I turnerer hyppigt herovre og har et fast publikum. Hvad var målet for Nordamerika tilbage i 2003, da I udgav "Chain Gang of Love"?

– Jeg tror ikke helt, vi tænkte sådan dengang. De mål vi havde, da vi startede bandet, blev jo allerede opfyldt efter et halvt år: Vi skrev kontrakt med et stort selskab (Columbia), var på amerikanske tv-shows og turnerede i hele verden. Vi udgav "Chain Gang of Love" i 2003, og det følgende år spillede vi 250 koncerter. I en sådan situation tænker man jo ikke, man prøver bare at holde sig gående.

– På det tidspunkt var der dog andre, der tænkte mål for bandet og lagde planer for, hvor vi skulle hen. Det var først senere Sharin og jeg selv begyndte at sætte mål, vores umiddelbare milepæle var jo blevet nået ret hurtigt. Dog var det jo så også her, vi opdagede, at andre folk omkring bandet havde haft alt for store mål og ambitioner til vores amerikanske karriere. I mine øjne har det jo aldrig været realistisk at vi skulle blive et kæmpe band – lyt til musikken for helvede! På den front har der altid været alt, alt for store forventninger til os. Mange amerikanske pop-radiostationer finder jo Raveonettes for alternative til at ville spille det, og de alternative stationer finder os for poppede.

Læs et længere interview om blandt andet fremtiden for The Raveonettes i GAFFAs artikelsektion.

ANNONCE