Nyhed

“Absolute” – opsamlinger til skyhøje priser

Opsamlingsalbum fra 80'erne og 90'erne er blevet et samlerstykke

Før internettets fremkomst var opsamlingsplader- og cd'er et stort hit. Medmindre du selv optog dine yndlingssange på kassettebånd fra radiostationerne, så var opsamlingerne de eneste måder at få fat i en perlerække af nutidens hits på.

Nu er de gamle albums atter kommet i høj kurs, og således er "Now That's What I Call Music"-serien begyndt at stige til ekstraordinære priser, der slår originalplader i pris, som eksempelvis Duran Duran og Madness. De er simpelthen begyndt at blive et "collector's item". 

Dog gælder det stadig om at have det rigtige medie fra den rigtige tidsperiode.

Eksempelvis er cd-versionen af "Now 4", udgivet i 1984, vurderet til at være cirka 1750 danske kroner værd. Den høje pris skyldes nyhedsværdien, som mediet, cd'en, havde på daværende tidspunkt. 

Samtidig kan man også godt overveje at støve sin plade-samling af, for en vinyludgave af "Now 35", udgivet i 1997, koster nu gerne op til 700 danske kroner på markedet. Det skyldes til gengæld, at cd-salget på daværende tidspunkt havde overhalet vinylerne, og der blev derfor ikke solgt særligt mange af slagsen dengang. 

 

ANNONCE