Hyldestsangen er lavet over Justin Biebers sangtitler
Få dage inden teen-ikonet Justin Bieber spiller for et udsolgt Parken, er Bieber-feberen så småt ved at nå kogepunktet.
Den danske sanger Muri har nu skrevet en hyldestsang til sit idol ved kun at bruge Justin Bieber-sangtitler. Muri, som stod bag sidste års sommerhit "Hun Tog Min Guitar" sammen med Mario, fandt angiveligt på sangen ved et tilfælde:
"Planen var at skrive en ganske almindelig kærlighedssang på engelsk, men pludselig opdagede jeg, at sangens omkvæd bestod af Justin Bieber-sangtitler. Jeg besluttede mig derefter for at skrive alle hans sangtitler ned på et stykke papir for at skrive sangen færdig".
Sangen har fået titlen "Girl", og i den tilhørende video medvirker en masse danske Beliebers. Den har på to uger fået over 350.000 views på YouTube.
Du kan høre singlen og se de glade Beliebers lige her: