Det danske band er klar med ny video af prisvindende spansk instruktør
Efterklang har netop sendt en ny musikvideo på gaden til sangen "The Ghost" fra deres anmelderroste album "Piramida", der blandt andet fik fem stjerner i GAFFA og tidligere på året gav dem en Steppeulv for "Årets Album".
Videoen er instrueret af den spanske filmskaber Victor Carrey og er en halv-syret fortælling om en magisk forbandet amulet. Bandet betegner selv videoen som "deres bedste indtil nu".
Efterklang mødte Victor Carrey i Spanien sommeren 2011, da bandmedlemmerne Casper Clausen og Rasmus Stolberg sad i juryen på kortfilmsfestivalen FIB cortos. Carreys film "La Huida" ("The Runaway") vandt den store pris, og Victor, Casper og Rasmus aftalte samme aften, at de skulle lave en eller anden slags film sammen. Resultatet er nu blevet videoen til "The Ghost".
Efterklang tager den 15. april på en månedlang Europaturné og gæster blandt andet årets Roskilde Festival.
Du kan se den nye video lige her: