Nyhed

Google fejrer Ella Fitzgerald på 96 års fødselsdag

“The Queen Of Jazz” hyldes på it-gigantens hjemmeside

Google har i dag valgt at hylde jazz-sangerinden Ella Fitzgerald med en tegning på deres hjemmeside google.com. 

Det sker i forbindelse med dagen, der ville have været Fitzgeralds 96 års fødselsdag, hvis hun stadig var i live.

Tegningen forestiller sangerinden, også kendt som "Queen of Jazz", "The First Lady of Song" og "Lady Ella", der optræder på en scene med et band og "Google" udsmykket i baggrunden. 

Ella Fitzgerald blev født den 25. april 1917 og døde den 15. juni 1996 i en alder af 79. Hun indspillede sin første plade i 1936, da hun kun var 17 år gammel. Hun opnåede en yderst succesfuld karriere, der varede over seks årtier og gav hende intet mindre end 13 Grammy priser. 

Den produktive sangerinde indspillede mere end 200 sange og solgte over 40 millioner albums. Hendes sidste koncert var i 1991 i Carnegie Hall i New York. 

ANNONCE