Nyhed

Janelle Monáe udgiver ny single med Erykah Badu

De to neo-soul-sangerinder teamer op på nyt nummer

Janelle Monáe har netop offentliggjort sin nye single på sin hjemmeside. Nummeret "Q.U.E.E.N" har neo-soul-kollegaen Erykah Badu med på gæstevokal, og sangen er inspireret af en privat diskussion mellem de to. 

På sin Twitter-profil skriver Monáe, at nummeret skal få én til at "JAM. DANCE. FUNK OUT. Og tale sammen senere..."

"Q.U.E.E.N" er første single fra hendes kommende album "The Electric Lady", der udsendes senere i år og er opfølger til hendes anmelderroste debut "The ArchAndroid" fra 2010.


Monaé har sidst medvirket på fun.s kæmpehit "We Are Young", der vandt en Grammy for "Song Of The Year" i februar måned. 

Du kan høre den nye single "Q.U.E.E.N" med Erykah Badu via Monáes SoundCloud her:


ANNONCE