Nyhed

Ny MGMT-single online

“Alien Days” blev udgivet på kassettebånd i lørdags til Record Store Day. Nu findes den online.

MGMT's nye sang "Alien Days" blev udgivet på kassettebånd i lørdags til årets Record Store Day. Nummeret er en første forsmag på bandets kommende tredje album.

Men trods den analoge udgivelse har singlen selvfølgelig allerede nu ramt verden online.  

Andre VanWyngarden fra bandet udtalte for nylig, at "Alien Days" handler omkring "den følelse, når en parasitisk 'alien' er i dit hoved og kontrollerer ting."


Nummeret debuterede live til en koncert tidligere på måneden og vil, som sagt, være at finde på MGMT's tredje studiealbum, der indtil nu er planlagt til at udkomme i juni i år. 

Pladen bliver dermed opfølger til "Congratulations" fra 2010 og er indspillet gennem det sidste år i en hytte i Buffalo, New York. 

Du kan høre den nye single "Alien Days" via SoundCloud her:

ANNONCE