Roskilde Festival er mere end en mark og syv dages mudder og musik
Se masser af billeder fra turen i GAFFAs gallerisektion
Roskilde Festival er mere end en mark og syv dages mudder og musik. Det ved man godt, og når billetten indløses, betales der ikke kun for musikken, men for en bevægelse, en palet af ideer, der væltes ned i fællesbetegnelsen The Orange Feeling.
Men alle skal have en bid af orangen, mener festivalen, der med et nyt initiativ kaldet Roskilde Road Trip, for anden gang i år breder festivalen ud over hele Nordeuropa i april måned. Derfor stiger denne skribent en tidlig fredag formiddag ind i Infernals tidligere tourbus, der skal fragte to unge, håbefulde Roskilde-navne til Hamburg og det, der hedder MS Dockville Kunstcamp, i disse dage med binavnet: Roskilde Festival.
De to bands er Ice Cream Cathedral og Broke, der begge spiller på Pavillion Junior til sommer. Bands, der supplerer hinanden så glimrende:
Attitudemæssigt er Ice Cream Cathedral klassens pæne, dygtige dreng. Mens Broke har noget rå arrogance over sig. Det afspejler sig også i lyden, hvor de to bands er som Venus og Mars: Broke er organiseret støj med et ben i hver en genre, men med elektronisk udgangspunkt, Ice Cream Cathedral er organiseret, poleret, iderig pop med et organisk udgangspunkt.
Klokken 8 starter buschauffør Brian således den store blå bus med de røde lædersæder ved DGI-byen og kører Richtung Hamburg.
Sammen om at være orange
Roskilde Road Trip blev første gang afholdt sidste år og arrangerede korte festivaller i blandt andet Oslo, Lund og Berlin. I år gentages successen og har fra 6. til 20. april sat bevægelser i Bergen, Oslo, Gøteborg, Malmø og Hamburg. Målet er simpelt: Det dansk-kunstneriske vækstlag skal promoveres, men det skal Roskilde Festival først og fremmest også.
Roskilde Festival sørger for rammerne og finder de navne, som, de mener, bedst repræsenterer den Orange følelse (det behøver ikke være navne fra årets plakat: Kissaway Trail er således med på Road Trip uden at bandet skal spille på festivalen) og sender en invitation ud til lokale deltagere for at co-create The Orange Feeling. Som Thomas Bech, Production Manager på Roskilde Road Trip – og Orange Scene, forklarer senere ud på natten, hvor der er gået røg og sprut i den i et backstagelokale efter en flueben ved veloverstået dag.
Hamburg, meine Perle
Der er ro og afdæmpet stemning i bussen på vej mod Hamburg. Så meget, at den medrejsende buschaufførs kæreste, Kirsten, ryster på hovedet over dagens ungdom, der lever med hovedet i sin laptop. Senere skulle hendes holdning ændre sig. Der blev mere tryk på kedlerne, end disse fingre havde forudset.
På hver sin måde lader de to bands op. Broke tager sig en skraber, mens de tre konservatoriestuderende i Ice Cream Cathedral slavisk gennemgår numrene til sidste detalje. Det er som bekendt også netop der, djævlen skjuler sig.
En obligatorisk wurst på færgeoverfarten, et par rygepauser og bussen holder ind på den industrialiserede flod-ø, Wilhelmsburg, skråt over for frihavnen, på den anden side af Elben og centrum og beboelse. Området er særlig kendt for sin festival Dockville Festival i august, hvor 20.000 mennesker vælter sig på et gigantisk område, der forinden har fået et kunstnerisk shine up, da der tre uger op til festivalen er flyttet kunstnere ind, som over hele området har haft gang i sære, men kreative projekter. Kunsten hænger stadig i træerne og står på det kolde græs, og det gør stedet til et fedt og unikt sted, faktisk. I line-uppet for dette års festival indgår i øvrigt både Agnes Obel og stjerneskuddet MØ.
Siden mandag har Dockville så anskudt sommeren med "Show Up and Show Yourself", som er frasen, Roskilde Road Trip har puttet på plakaterne. Hele ugen har der været flere daglige workshops, og i bedste Roskilde-stil gik de første bands på torsdag med blandt andre det danske band Bottled in England. Og altså fredag med de to danske bands i den blå bus efterfulgt at to tyske, herunder de betonindustrielle piger Zucker. Tjek dem, de er sjove.
Kram din sidemand
Alligevel var jeg lidt bekymret for fremmødet. Det var koldt, der var regn i skyerne og MS Dockville ligger skidt i forhold til offentlig transport. Men vores scenemanager Philipp var ikke bekymret, så det valgte jeg heller ikke at være. Decideret skuffende var fremmødet til aftenens første band Ice Cream Cathedral da heller ikke. Omtrent 40 personer stod foran scenen, da de dygtige folk i bandet gik i gang. Men under koncerten voksede det i størrelse, og da Broke gik på, omtrent en time senere, var antallet af mennesker i mere end fordoblet, og da bandet bad publikum om at give sin sidekammerat et knus, ilede alle mand op til scenen og slap tøjlerne og dansede sig ud af den overraskende kolde aprilaften. Den orange følelse havde spredt sig til Wilhelmsburg og begge bands fik adskillige anerkendende råb og solgt nogle vinyler.
I mellemtiden havde de servicemindede tyskere sat vodka ind i bandrummet…
Se masser af billeder fra turen i GAFFAs gallerisektion
