Den 21-årige sangerinde giver koncert i Danmark for første gang
Den 21-årige amerikanske skuespiller og sangerinde Selena Gomez, blandt andet kendt for rollen som Alex Russo i Disney Channel-serien "Magi på Waverly Place", og som Justin Biebers eks-kæreste, besøger nu for første gang sine danske fans til koncert i Falconer Salen i København den 30. august.
Selena Gomez har været med i flere Disney Channel film, såsom "Projekt Prinsesse" og "Magi på Waverly Place – The Movie". I 2008 skrev hun kontrakt med Hollywood Records, og i juni 2011 udgav hun og hendes band Selena Gomez & The Scene deres debutalbum "Kiss & Tell", der samme år gik guld i hjemlandet USA.
Hun har netop udsendt solo-singlen "Come & Get It", og til sommer forventes der at udkomme et helt nyt album med den unge sangerinde. Selena har allerede solgt over 10 millioner singler i USA og haft 3 nummer et-singler på Billboard Dance.
Billetsalget starter fredag 19. april kl. 10:00 på Billetnet.dk,