Nyhed

Turboweekend udgiver intim-ep

Efter succesfuld intim-tour følger bandet op med ny ep

Da Turboweekend tilbage i februar begav sig ud på en kort intim-tour med minimalistisk opsætning, var det ikke med ambitionen om en udgivelse. Ikke desto mindre var responsen på de omarrangerede udgaver af bandets store hits som "Trouble Is" og "On My Side" så positiv, at bandet nu udgiver ep'en "Shadow Sounds" den 29. april.

Turboweekend havde ikke tidligere turneret med en nedskaleret opsætning, men på sidste års Spot-festival, hvor forsanger Silas Bjerregaard fortolkede Turboweekends sange med pianisten Gustaf Ljunggren, viste materialet sig fra en helt ny side. 

Arbejdet med at omarrangere de etablerede hits til den mere intime opsætning har været både udfordrende og spændende, fortæller gruppen:


"Det var vigtigt, at sangene fik et nyt liv. Nedskaleringen ændrer virkelig oplevelsen af numrene - tekstforståelsen er blevet større, og der er nok blevet lidt mere plads til eftertænksomhed", forklarer forsanger Silas Bjerregaard og tilføjer: "Og så har vi valgt at gøre indspilningerne dogme-agtige, så de lyder fuldstændigt, som de gjorde på touren, da vi spillede dem live. Ikke noget med stort kor og ekstra keyboards. Bare os fire." 

Trackliste:

1.  Into You


2.  Shadow Sound

3.  On My Side

4.  Trouble Is


5.  I Forgot

6.  Neverending

ANNONCE