Tusindvis af Beliebers fyldte de københavnske gader i lørdags
Som de opmærksomme nok har opdaget, gav Justin Bieber koncert i lørdags i København. Af samme årsag var byen fyldt af unge Bieber-fans, mest af hunkøn, også kendt som Beliebers.
Videoinstruktøren Adam Heleniak kom tilfældigvis forbi en samling Beliebers, der havde forsamlet sig uden for Biebers' formodede hotel i håbet om at få et glimt af stjernen. Det fik Heleniak til spontant at optage en film, som du kan se nedenfor.
Adam Heleniak gør selv opmærksom på, at han ikke har til hensigt at støde nogen med filmen, og at det er af kunstneriske årsager, at filmens lydside består af Justin Biebers sang "Baby" spillet på ekstrem langsom hastighed.
GAFFAs anmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr var moderat positiv over for koncerten, som hun tildelte fire stjerner og blandt andet skrev følgende om:
"Og tilbage står så det samlede indtryk af koncerten. På den ene side var det i virkeligheden i den sløjere ende med ventetid, mudret lyd og underlige video-pauser. En artist, der hellere vil tale til publikum gennem videoer end live, og en sætliste, der er lidt skævt sammensat. På den anden side var der omkring 40.000 mennesker, der holdt en kæmpe Bieber-fest med deres med-beliebers, og et hold af musikere, dansere og sangere, der var supertjekkede og professionelle. Og sidst, men ikke mindst en hovedperson, der rent faktisk har noget at byde på."
Se filmen nedenfor:
Justin Bieber in Copenhagen (music: Justin Bieber- Baby slowed 800%) from Adam Heleniak on Vimeo.