Den gigantiske, ungarske Sziget Festival på den idylliske party-ø i Donau midt i Budapest er netop afsluttet. Weekenden bød bl.a. på Blur, Mika, tordenskrald og Balkan-fester.
Om fredagen fortsætter den dræbende hede med temperaturer omkring de 40 grader. Jeg venter derfor med at tage ud på festivaløen, til den værste sol har lagt sig og dukker op ved den udendørs "World Music Party Main Stage" kl. 19.30, hvor de amerikanske ørkenrockere Calexico skal spille.
Scenen er festivalens mest idylliske og minder om et naturligt amfiteater, hvor man kan sidde på de omkringliggende bakker og dase i det bløde aftenlys med god udsigt til scenen og Budapests bjerge i baggrunden. Calexicos støvede countryrock og latinomusik passer perfekt til scenariet, og det hele minder lidt om Woodstock og fede tider i Thylejren, hvor folk ruller joints, ligger på græsset og camperer næsten helt op ad scenen.
Forrygende britpop-veteraner
Aftnens absolutte hovednavn er britpop-veteranerne Blur, der de seneste år har været ganske aktive på live-fronten uden dog at udgive en albumopfølger til det ti år gamle mesterværk "Think Thank".
Det er tredje gang på et år, at jeg får lov at opleve Blur live, og niveauet er hver gang tårnhøjt, ekstremt underholdende og udadvendt. Der er i den grad tale om et band, som igen elsker sin profession og at spille alle de gamle hits fra 1990'erne, hvor Blur sammen med Oasis, Pulp og Suede var kongerne af britisk musik. Der bliver skrålet og hoppet igennem fra publikums side, og den 90 minutter lange koncert forsvinder lynhurtigt i selskab med numre som "Parklife", "There's No Other Way", "Coffee & TV", "Tender", "Country House", "For Tomorrow", "Universal" og "Song 2" som allersidste knaldperle. Blur har indfriet alle forventninger, mens stemmen er blevet hæs og benene ømme.
Efter et par numre med den franske ny-folk-debutant Woodkid, der formåede at fylde hele festivalens næststørste scene og skabe tumultagtige tilstande, var det efterfølgende tid til danske Rangeklods kl. 01.00 på samme scene. Rangleklods alias Esben Andersen har de sidste par år gjort sig særdeles positivt bemærket på den internationale elektroniske klubscene med sine iørefaldende, vuggende melodier og dybe, Dave Gahan-lignende vokal. Stemningen er god i det store telt, og mange danser og nynner med på numre som "Young And Dumb", "Clouds" og "Behaviour". Scenen er dog muligvis en lidt for stor mundfuld for Rangleklods og hans band, men ingen tvivl om, at han også har et begejstret publikum hernede.
Herefter begynder tingene at tabe momentum og fortabe sig i den kæmpemæssige fest, som Sziget i den grad også er. Der bliver surfet forbi svenske Sebastian Ingrosso fra Swedish House Mafia og til sidst flippet ud til Balkan-fest i Roma-teltet til den lyse morgen med den ungarske DJ Baxtalo.
Tordenskrald og skybrud
Fredag nat begyndte festivalen at annoncere over samtlige højtaleranlæg, at et stort skybrud ville ramme festivalen. Det skete dog ikke før lørdag formiddag, hvor det til gengæld lynede, tordnede og stod ned i stænger af bibelske dimensioner i et par timer. Senere klarere det dog helt op igen, og jeg startede dagen med at tage ind til Budapest og besøge det store udendørs og utrolig smukke Szechenyi-spabad, hvor eftermiddagen blev brugt på at samle kræfter i de varme bade inden endnu en aften på Sziget-festivalen.
Lørdagens musikprogram var dog ikke særligt interessant, medmindre man decideret gik efter world, Balkan eller hollandsk techno. Editors lavede et habilt show på den store udendørs mainstage, men her om lørdagen begyndte man som koncertgænger at blive godt træt af den pumpende musik, der konstant bliver spillet fra samtlige barer på hele festivalen. På Sziget er der i modsætning til Roskilde Festival nemlig ingen lydpolitik, og alle må fyre op for tilfældig musik, og det ender med at blive en belastning og ændre fokus fra koncerterne og i visse tilfælde endda overdøve musikken fra scenerne. Synd og irriterende.
Mika er lørdagens hovednavn, og han er (stadig) et rigtigt stort navn her i Ungarn, hvor der faktisk er flere festglade publikummer end til gårsdagens Blur-koncert (billedet). Trods en meget spinkel vokal og et svingende repertoire formår Mika med sin charme og insisteren på, at alle sange er kæmpe pophits, at levere et fuldfedt popshow, hvor alt eksploderer i fællessang, balloner, røg, konfetti og tacky dansetrin. Vi får hits som "Grace Kelly", "Love Today" og "Big Girl (you are beautiful)" serveret i nogle farverige og diskolignende versioner, og der er referencer til både Pet Shop Boys, Robbie Williams, Wham, Elton John og sågar Håkan Hellström.
Herefter er der i den grad mangel på interessante koncerter, så turen går nu ned til kopi-band-scenen, hvor et Rolling Stones kopi-band fyrer den af til Stones-hits. Senere står den på ungarsk hiphop og til sidst nattefest i Roma-teltet til Balkan-rytmer og gratis Raki-shots, inden sporvognen ved 4-tiden fragter den lettere brugte festivalkrop tilbage mod civilisationen på hotellet efter fire massive dage.
Sziget-festivalen har været en kæmpe oplevelse, og hvis man er til fest, farver, verdensmusik, international atmosfære, Balkan, dj's, naturskønne omgivelser, massiv sol og varme, gadeteater og gøgl, så er Sziget en perfekt festival at besøge og et spændende alternativ til de danske Roskilde, Skanderborg og NorthSide. Desuden er alene festivalens unikke location et besøg værd, da man simpelt hen bor i en skov på en ø i Donau-floden midt i Budapest. En stor anbefaling og tak til Sziget skal lyde herfra for en velafviklet og professionel festival, der dog kunne overveje at ændre sin lydpolitik, så der kommer mere fokus på musikscenerne fremfor ligegyldig larm fra de utallige lydanlæg i barerne.
