Nyhed

Årets bedste album ifølge Rune Schlosser

GAFFAs anmelder fortæller om sine musikalske favoritter fra 2013

Året er gået på hæld, og i den anledning har GAFFA givet ordet til en række GAFFA-skribenter, der året ud vil fortælle om deres yndlingsalbums fra 2013. Her gælder det GAFFAs anmelder Rune Schlosser.

Se også listen med årets 30 bedste udenlandske og 10 bedste danske album ifølge GAFFAs samlede anmelderskare

Hør en playliste med Rune Schlossers yndlingsalbums på Spotify


Hør en playliste med Rune Schlossers yndlingsalbums på WiMP

Udland:

1. Savages: Silence Yourself


Der er en urkraft på spil hos de fire kvinder i Savages, der leverede et af dette års største musikalske oplevelser. Det er ikke sikkert, at stilen er banebrydende, men energien og stemningen er voldsomt dragende på "Silence Yourself". Den soniske rusketur Jehnny Beth og co udsætter dig for, efterlader dig nærmest mundlam.

2. Boards of Canada: Tomorrow's Harvest

En fantastisk stemningsfuld udgivelse fra den elektroniske duo. For denne anmelder en af de mest ventede udgivelser i år, og den skuffede ikke. De melankolske sletter, vi besøger i selskab med skotterne, er et eftertænksomt sted, hvor der er plads til at dvæle. Der er rum til at nyde hver lille detalje, mens der er både melodiske, sfæriske og rytmiske forløb, hvor meget få når dem til sokkeholderne.               


3. Kanye West: Yeezus 

Yeezy øser (atter) ud af sin overdådige attitude på Yeesus, der indeholder nogle af de mest selvfede linjer med nogle af de mest ambitiøse produktioner i år. Han lyder fortsat som musikbranchens mest usympatiske mand. Det er fantastisk, og betagelsen af storhedsvanviddet forbliver intakt i selskab med den selvudråbte gud.

4. Danny Brown: Old


Grinebideren Danny Brown fortsætter sin utrolig fængende ord-spytteri på Old, der virkelig har noget at byde på. Det er måske det mest helstøbte fra Detroit-rapperens hånd. Browns små-wack attitude skiller ham ud, og han formår at balancere mellem halvgal maniac og en mand med en historie. Der er virkelig noget at komme efter hos Brown, og det bør man ikke spare sig selv for.

5. Darkside: Psychic

Det kan godt være, at gruppen hedder Darkside, men i dette mørke er der altså virkelig mange facetter. Nicolas Jaar og Dave Harringtons projekt er utrolig vellykket. Jaars rolige elektroniske lydunivers høres tydeligt på pladen, der både er funky og groovende, men på en utrolig tilbagelænet måde. Der er rum til lytteren, som kan tage lyduniverset ind, og give det nye betydninger - også efter flere lyt.


6. King Krule: 6 Feet Under Beneath The Moon

19-årige Archy Marshall imponerer på debutudgivelsen, der indeholder nogle fantastisk stærke melodier af en mand på hans alder. "Easy Easy" er for eksempel skoleeksemplet på britens karismatiske vokal, der sådan set ikke behøver meget andet end akkompagnement fra simple guitarfigurer og lidt studieskabt tryllestøv.

7. Action Bronson: Blue Chips 2


Klassens store dreng er atter i storform. Det er swingende. Det er vuggende. Det er storrytmik. Et flow, der virker så flydende, som indholdet af Bronsolinos egen vom. Stærkt mixtape, der her sniger sig med på listen.

8. Jon Hopkins: Immunity

Mens Boards of Canada bevæger sig i det organiske lydbillede, befinder Jon Hopkins sig - størstedelen af tiden - i den mere "mekaniske" afdeling. Det er mere diskant, og manipulationerne virker mere udtalte. På "Immunity" når vi også ud på dansegulvene med "Open Eye Signal", der virkelig er en dansabel sag - men også mellow. Selvom man er uigennemtrængelig i nattens mulm og mørke, så kommer altid et efter. Det er her, vi er med Jon Hopkins.


9. Mark Kozelek & Desertshore: Mark Kozelek & Desertshore

Den tidligere Red House Painters-frontmand også kendt som Sun Kil Moon eller bare Mark Kozelek har lavet en plade, der er gængs historiefortælling fra Kozeleks hånd, som vi kender den. Gribende fortællinger, der fortælles med så intens en tilstedeværelse og så overbevisende en facon, at det bliver både godt - og også rigtig godt.

10. James Blake: Overgrown


Den britiske elektronisk/dubstep-inspirerede crooner hæver sig endnu engang fra masserne som en fantastisk sangskriver med den mest interessante drengemands-vokal, der er derude. "Overgrown"er en sand opvisning i, hvordan man med få midler skaber et vedkommende album med stor diversitet.

 

Danmark:


1. Mellemblond: Lysvågen

Det stærkeste dansksprogede album fra i år. "Lysvågen" holder ganske enkelt det højeste niveau hele pladen ud, og den står knivskarpt med Kristoffer Munck Mortensens fantastiske lyriske univers. En formidabel og musikalsk-poetisk plade, der kommer til at kaste genlyd af sig mange år fra nu.

2. Mother Sparrow: I Made A Friend/Gust


Et uhyggeligt knugende album, der desværre er blevet alt for overset. Forgangne Mother Sparrow, der mistede den blot 25-årige forsanger Jannick Wiinblad, som tog sit eget liv, har udgivet et udvalg af materiale, der var i arkiverne, og sat dem sammen til dobbeltalbummet I Made A Friend / Gust. At pladen er blevet overset, skyldes muligvis, at musikken ikke er digitalt tilgængelig og skal opdrives på vinyl, men for søren, hvor de små hår rejser sig, når tonerne fra "And Maybe We'll Laugh" rinder ud til denne linje: "The wind is right here / and will probably blow you out / and you'll die / and you will not dwell here".

3. 4 Guys From The Future: Adagio

Bjarke Porsmose og co. fortsætter deres glimrende balancegang mellem kraut-rock og de poppede melodier pakket ind i en elegant og stemningsfuld forklædning. Det er døsigt, nærmest slentrende til tider, mens de store tanker også får taletid. Fremragende toer.


4. When Saints Go Machine: Infinity Pool

Denne plade bryster sig af at indeholder en af dette års måske stærkeste titelnumre. Derudover bevæger WSGM sig ud ad nye spændende græsgange med rap-indslag fra folk som Killer Mike. Disse gutter lyder stadig ikke som nogen andre, og det bliver de ved med at udnytte til deres egen fordel.

5. Synd og Skam: Center


Første gang jeg hørte "De Hænder", der er at finde på "Center", fik jeg en utrættelig trang til at vride min krop, kaste hovedet op og ned, spille luftguitar og slippe alle hæmninger. Gutterne fra Synd og Skam formår virkelig at skabe noget til tider abstrakt, noget til tider nærmest naiv musik, der trækker på instinkter og musikalitet mere end nogen andre i Danmark lige nu. En af de mest interessante danske udgivelser i år, sammen med deres anden udgivelse "Lad Mig Falde Ind Til Dig".

Se også listen med årets 30 bedste udenlandske og 10 bedste danske album ifølge GAFFAs samlede anmelderskare

Hør en playliste med Rune Schlossers yndlingsalbums på Spotify


Hør en playliste med Rune Schlossers yndlingsalbums på WiMP

ANNONCE