Nyhed

Julekalender: Årets bedste sang ifølge Black City

Alle de danske GAFFA-Pris-nominerede har valgt deres yndlingssang fra 2013 til en julekalender-playliste

GAFFA har bedt alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2013. Dem får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Black City, der er nomineret i kategorien "Årets Danske Hard Rock-Udgivelse":

4. Queens of the Stone Age: "My God is the Sun"

Black City fortæller: – "My God Is The Sun" er et ret feisty nummer på en plade, som også har en masse andre ting kørende. Albummet besidder en form for cool vanvid og fandenivoldskhed tilført en dimension, som man hidtil ikke har hørt så meget til fra Josh Homme. Derudover virker albummet også meget som et kollektivt værk, hvor alle poster er besat med 100 procent særegenhed og individuel kreativitet. Enestående.

Hør sangen nedenfor på Spotify og WiMP sammen med de tidligere bidrag, som du kan læse om her.


GAFFA-Prisen uddeles på Bremen Teater torsdag den 5. december klokken 20. Showet er udsolgt, men du kan følge dækningen på GAFFA.dk, Facebook, Twitter og Instagram fra klokken 18.30 og hele aftenen.

Læs mere på GAFFA.dk/prisen

ANNONCE