Nyhed

Afrikas mest hypede rapper gæster Danmark

Baloji er blevet kaldt én af de mest innovative rappere fra Afrika nogensinde.

I sommers spillede han i Danmark for allerførste gang, da han gæstede Roskilde Festival. Nu er han tilbage i landet og giver hele tre koncerter i februar: Atlas i Aarhus den 14., Huset i Esbjerg den 15. og Global i København den 16.

Baloji, der betyder "troldmand" på swahili, blev født i DR Congo, men flyttede i en alder af 3 år til Belgien med sin stedmor og sine stedsøskende. Og det er netop Balojis særegne blanding af det belgiske og det congolesiske, der har vakt opsigt på den internationale musikscene og fået den indflydelsesrige dj Gilles Peterson til at anbefale ham i sit radioshow på BBC, og den musikalske brobygger Damon Albarn til at invitere ham med i koncertprojektet Africa Express.

Det var et uventet brev fra hans biologiske mor, der ændrede Balojis musikalske bane, og fik ham til at dykke ned i sin egen kultur og rødder. Brevet lød slet og ret: "Hey, what have you been up to for the past 25 years?". 


Den musikalske søgen er blevet et resultat af kombination mellem hans egen fransksprogede og vredladne rap, blandet med inspirationer fra traditionel congolesisk- og urban musik. Her er der både repræsenteret guitarer, blæsegrupper og den særegne afrikanske likembé, lejlighedsvis udsat for vrængende distortion i produktionen. 

Billetter til den velklædte og stilede rapper kan købes via spillestedernes egne hjemmesider.

ANNONCE