Dangers Of The Sea – sang for sang

Folkrockbandet Dangers of the Sea har netop udgivet deres selvbetitlede debutalbum. GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohmann har tildelt albummet fire stjerner under overskriften "Lovende og indimellem glimrende dansk indiefolk-debut".

Dangers of the Sea består af Andreas Bay Estrup (sang, akustisk guitar), Frederik Teige (guitar, kor), Jess Jensen (tangenter, kor), Mike Taagehøj (bas, kor) og Rasmus Jusjong (trommer, kor). Musikerne er kendt fra orkestre som Efterklang (Frederik Teige), Saybia (Jess Jensen) og Slaraffenland (Mike Taagehøj). GAFFA har givet ordet til Andreas Bay Estrup, der her guider dig igennem albummet sang for sang:

Your Hands Are Folded

Vi har valgt at starte albummet med den helt afdæmpede "Your Hands Are Folded", fordi vi synes at sangen – med dens tydelige folkinspiration – er en god introduktion til Dangers of the Seas univers. Den flerstemminge sang er helt i centrum og kun suppleret af en dobro-guitar. Og så er den optaget i rundkreds rundt om én mikrofon, som man gjorde det i de gode gamle dage.

Mine To Keep

"Mine To Keep" er vores kærlighedserklæring til halvfjersernes folkrock og en sang, vi elsker at spille live. Det startede egentlig bare med nogle akkorder, som jeg i lang tid gik og puslede med. Jeg havde faktisk opgivet dem, men pludselig faldt brikkerne på plads, og i løbet af en dag stod jeg med den færdige sang. Teksten er – som hovedparten af albummets tekster – mere et stemningsbillede end en konkret historiefortælling. Sangen handler grundlæggende om den usikkerhed og uvished, som vi mennesker møder verden med, hvor intet er givet, og hvor man aldrig kan være sikker på at beholde noget livet ud – måske lige bortset fra éns drømme.

Light

Teksten til "Light" er skrevet ret stream of consciousness-agtigt, hvor jeg har taget udgangspunkt i helt store størrelser som tab og håb, og hvor lyset bliver det element, der går ind og bringer håbet med sig. Derudover kredser sangen også om den dobbelthed, der ligger i både at frygte og længes efter det ukendte, fremtiden eller kærligheden for eksempel, hvilket der jo godt kan komme en del kludder ud af. Nikolaj Nørlund, som har mixet albummet, har lagt nogle ret heftige ekkoeffekter på bl.a. trommerne og guitaren, og i det hele taget skabt et lydbillede, som vi er rigtigt glade for.

Sheer Desperation

"Sheer Desperation" er en sang, der bl.a. handler om den kraft – og ikke mindst overlevelseskraft – der ligger i desperationen. Jeg fik ideen efter at have genlæst Johannes V. Jensens "Kongens fald", hvor hovedpersonen netop henter sin livsvilje i nogle meget negative følelser, hvilket jeg synes var interessant. Sangen havde egentligt ligget færdig et stykke tid, men jeg syntes, at den manglede et eller andet. Tilfældigvis hev jeg min guitar med på juleferie, og i min brors hus på Ærø spillede jeg sangen igennem igen og igen. Pludselig dukkede fingerspilsfiguren op, og den er siden blevet det bærende element.

Take My Hand

"Take My Hand" skrev jeg engang, da jeg sad og fjollede rundt med nogle ret corny 90'er-keyboardlyde. Sangen har udviklet sig siden da, og keyboardet er forsvundet fra lydbilledet, men den har stadig noget umiddelbart over sig og er på mange måder vores mest poppede sang. Det var også den allerførste sang vi arbejdede med, da vi mødtes første gang, og jeg får altid sådan en god fornemmelse af at "det var her det hele startede", når vi spiller den. Tekstmæssigt kredser sangen om dét at skulle tage afsked med én, man holder af.

Everything Will Be Alright

"Everything Will Be Alright" er nok det tætteste vi kommer på at skrive noget, der minder om et sommerhit. Teksten er lidt mere jordnær end i mange af vores andre sange og handler dybest set om ulykkelig forelskelse, og den der forestilling man kan have om, at alt nok skal blive godt, hvis man bare får fat i hende pigen. I studiet legede vi med at optage Rasmus' trommer to gange og så panorere dem helt ud i hver deres side af lydbilledet. Det skaber en hel speciel fremdrift, og jeg forestiller mig, at den er god at køre hurtigt i bil til.

When The Curtain Falls

"When The Curtain Falls" blev til i en højloftet lejlighed i Berlin, og den naturlige rumklang, der var i det store lokale, gav mig lyst til at skrive noget højstemt. Og der er da også noget helt salmeagtigt over versets melodi og akkorder. For mig handler "When The Curtain Falls" om at miste sin barnetro og prøve at forlige sig med det kaos, som tilværelsen nogle gange er. Ligesom på "Mine To Keep" spiller vores bassist Mike også tværfløjte her. Vi havde i flere omgange overvejet at få andre musikere ind over pladen, men endte med at gøre en dyd ud af at spille alting selv.

Your Time Is Wasted

"Your Time Is Wasted" handler i bund og grund om at føle sig uværdig til den man elsker, og det er jo en nærmest ubærlig følelse at gå rundt med. Vi har kæmpet lidt med at finde det arrangement, der klædte sangen bedst, og dem, der har været til vores koncerter over de sidste par år, har helt sikkert hørt ret forskellige versioner af den. Men dette er altså "the final version", og vi synes, at det nedbarberede arrangement fungerer vældig godt.

Show Some Mercy

Igen en sang som er blevet til i Berlin, der (lidt uopfindsomt) er mit yndlingstilflugtssted, når der skal skrives. Jeg havde lige forelsket mig i en mandolin, som sangen er skrevet på. Sjovt nok kom jeg undervejs til at tænke på De Gyldne Løver, der var kæmpestore i Nordjylland, hvor jeg voksede op, og som jo nærmest – med lidt god vilje – var neofolk før sin tid. Teksten er igen mere et stemningsbillede end en konkret historie og handler bl.a. om savn og om at være i tvivl om, hvordan man bliver opfattet af sine nærmeste.

Come Sit By My Fire

"Come Sit By My Fire" startede egentligt som en afdæmpet lejrbålssang, men er på en eller anden måde endt i denne ret bombastiske undergangsstemning. Vi er generelt meget opmærksomme på ikke at "overspille", men denne sang nærmest skreg på at blive kørt ud ad en tangent. Jess' flygel får lov til at fylde herligt meget i lydbilledet, og vi er vist havnet et ellers uudforsket sted mellem americana og prog-rock.

Turn Around

Albummets sidste sang bærer på noget – for os – så sjældent som en funky basfigur og er nok den sang, vi har nørdet mest med i studiet. Vi har arbejdet meget med at få luft og ro i lydbilledet, og jeg synes, der er en fed vekselvirkning mellem de aktive tromme- og bas-roller og de nærmest zen-agtigt rolige klaverklange hen over. Sangen kredser om kærlighed, der er kørt af sporet og den fremmedgørelse, det kan føre med sig.

Dangers of the Sea spillede på Roskilde Festival 2012. Her gav de et interview til GAFFA TV, som du kan se nedenfor: