Nyhed

Michael Jacksons 16-årige søn bliver tv-vært

Den kun 16-årige dreng er blevet ansat som korrespondent

Michael Jacksons søn Prince Michael er blevet ansat som den nye korrespondent for det amerikanske tv-program "Entertainment Tonight".

Den 16-årige Prince Michaels rolle bliver at interviewe kendte stjerner, og han har allerede været på optagelse med skuespillerne Zach Braff og James Franco, der i øjeblikket er ved at promovere deres nye film "Oz, The Great and Powerful". 

Tidligere har Prince Michael selv udtalt, at hans karriere-ønsker går i retning af at blive både producer, instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller. 


I reklame-videoen for Jacksons tv-debut spørger teenageren Franco og Braff om gode råd til at begå sig i underholdningsbranchen. De to skuespillere bemærker også, at Jackson virker meget moden af sin alder, hvortil han giver ansvaret videre til sin far: "Det er takket været min far. Han har opdraget mig godt". 

Prince Michael var Michael Jacksons første barn, som han fik sammen med Deborah Jeanne Rowe. De blev gift i 1996 og skilt igen i 1999, men forblev gode venner efterfølgende.

Du kan se reklamen for Prince Michaels første interview her:


ANNONCE