Nyhed

Phoenix giver forsmag på nyt album

Det franske band har udgivet den første single fra deres kommende album

Phoenix har afsløret deres nye single "Entertainment" som det første nummer fra deres kommende album "Bankrupt!"

Nummeret havde premiere på Zane Lowes Radio 1 program i går aftes og er det første materiale, som bandet har udgivet i fire år. 

Det nye album bliver det femte i rækken, når det udgives den 22. april og følger op på 2009-pladen "Wolfgang Amadeus Phoenix", der blev bandets gennembrud og skaffede dem en Grammy for "Best Alternative Music Album". 


Bandet har arbejdet på det nye album siden 2011, og for nylig afslørede de, at det er blevet indspilledet på den samme mikserpult, som Michael Jackson brugte på sit storsælgende-album "Thriller" fra 1982. En vintage-mikserpult, der kostede dem ikke mindre end 10.826 engelske pund, som guitaristen Laurent Brancowitz købte via Ebay. 

Gruppen købte pulten, fordi de godt kunne "lide tanken om at arbejde med et indviet artefakt, samt at have noget mærkeligt, som kan fiksere to album", fortalte forsanger Thomas Mars. Han tilføjede:

"Den mest mystiske del for mig var, at ingen andre – ingen nørd eller musik-tekniker eller freak – ønskede at eje det."


Mikserpulten blev sendt til Paris til indspilningerne af pladen, og derfor legede Phoenix oprindeligt med at navngive albummet "Alternative Thriller".

Du kan høre den nye single "Entertainment" via YouTube her:


ANNONCE