Nyhed

Clannad til Danmark

Det irske band lægger vejen forbi landet inden længe

Det irske band Clannad lægger vejen forbi Esbjerg fredag den 8. februar, hvor de spiller på Tobakken.

Clannad har eksisteret i intet mindre end 43 år og kendes især for temaet til tv-serien "Harry's Game" fra 1982. Bandet består af de tre søskende Moya, Ciaran og Pol Brennan og deres tvillingeonkler Noel og Padraig Duggan. Desuden var de tre søskendes fjerde søster Enya medlem af bandet i slutningen af 70'erne og begyndelsen af 80'erne, inden hun forlod gruppen til fordel for en yderst succesfuld solokarriere.

Clannad spiller en blanding af irsk folkemusik, pop og rock, ofte med tekster på irsk, og med fokus på vokalharmonier. Gruppen har til dato solgt mere end 15 millioner plader. Bandet modtog i 1999 en Grammy for albummet "Landmarks" i kategorien "Best New Age Album". Det var gruppens 15. studiealbum og deres til dato seneste. Clannad er nu aktuelle med live-dvd'en/cd'en "Christ Church Cathedral".


Billetsalget er i gang via GAFFA Live.

 

ANNONCE