Simon Kvamm: Det er vigtigt at sige tak

Tilbage i december blev GAFFA-Prisen 2012 afholdt ved et stort og meget omtalt show på Bremen Teater i København. I den forbindelse interviewede vi de fleste af vinderne, og du kan her læse vores interview med Nephew, som vandt priserne Årets Danske Band og Årets Danske Rockudgivelse ("Hjertestarter").

Det har jo været en crazy aften, og du, Simon gav jo dit bidrag (da Angora-drengene pludselig var samlet, og Simon viste bar røv, og i det hele taget hjalp sine gamle venner, der på det tidspunkt havde padlet i det uendelige, red.)

Simon Kvamm: – Jeg så dem bag scenen, hvor de stod med himmelvendte øjne. Jeg var nødt til at sige til dem: "I kunne godt have sagt 'nej hvor var det fedt, oplæggende kørte, skærmen virkede, de optrædende kom på til tiden', og I ville sige, at 'det havde været et fedt show'. Men det er jeg slet ikke sikker på, at det ville have været." Men nu, hvor skærmen satte sig fast, og det hele kom "off track", så skete der magiske ting, og det blev sindssygt smukt, synes jeg. Det var ekstremt fedt, og hele den måde, det hele var kørt af sporet på, det syntes jeg var pissesmukt og pissefedt, og det tror jeg, at alle i salen satte pris på, og jeg forestiller mig, at det også har været sjovt som tv-seer.

Der blev blandt andet budt på din bare røv…

Simon: – Ja, jeg lagde mærke til, at da vi modtog den første pris, så hang mine bukser så lavt, at det affødte en vis reaktion. Og så tænkte jeg, der er kun to veje herfra: enten hiver jeg dem op, eller så hiver jeg dem ned. Det var sgu sjovt at lige støde på de gamle drenge i den sammenhæng. Og så på Simon Spies' gamle teater (hvor Simon Kvamm er med i ejerkredsen og formand for bestyrelsen, og hvor guitarist Kristian Riis har sin daglige gang som en del af direktør-teamet, red.), han ville have elsket denne aften. Det er helt sikkert.

Men tillykke med GAFFA-Priserne, hvad er jeres reaktion, og hvordan vil I takke de læsere, som har stemt på jer?

Simon: – Jeg har to ord til hver eneste af dem, "tak du". Det er der også en sang, der hedder på "Hjertestarter", og den sang er en kraftanstrengelse i sig selv. Her prøver jeg at være ekstremt direkte rent tekstmæssigt, hvilket har været lidt af en udfordring, at sige noget, der ikke er så krøllet. Det at sige tak er noget af det mest ufiltrerede, man overhovedet kan sige, synes jeg. Det handler denne sang om at gøre, og til nogen, man næsten er for tæt på til at huske det. Man kan forledes til at tro, at denne her person ved jo godt, at jeg holder af ham eller hende. Men der mener jeg nogle gange, at det er vigtigt at sige det, kraftedeme at udtale det.

– Alt det, jeg siger, kan man i nogen grad koge ned til, hvad vi har gang i, os i Nephew. At igennem det sprog, vi har, eller jeg har, til koncerter, i gennem hele det forhold vi har til folk, er det også vigtigt at tage alle filtre af, tage bladet fra munden og sige tak, fucking tak. Tak fordi I er der, tak fordi I bliver ved med at bakke op og tage seriøst, hvad vi komme ud med. Ikke mindst nu, hvor det er en helt særlig plade, vi er kommet ud med, og det her kunne være en god anledning til at formulere det. "Tak du" til hver eneste person derude.

Hvad har været årets mest positive oplevelse set fra både et musikalsk og personligt perspektiv?

Kristian (Riis, guitar): – Jeg vil sige, at i fredags spillede vi et privat job, og efterfølgende fandt jeg os stående inde i mit køkken i rundkreds som fem glade skoledrenge, og det afspejler sgu meget godt, hvordan vi har det sammen. At vi kan være fem gutter, der efter 16-17 år sammen kan glæde sig over det samme, det er sgu da fantastisk. Det er ingen selvfølge. Så synes jeg, at vores egen plade har rykket rimeligt meget, vi har rykket os, og for mig har det været det største og den vildeste proces. Vi har også fået tæsk, sådan er det. Men folk har opdaget, at vi har prøvet at gøre noget andet, og det er for mig en kæmpe tilfredsstillelse.

Hvad har været årets mest negative oplevelse set fra både et musikalsk og  personligt perspektiv?

Kristian: – Vi var ikke engang i top 10 på GAFFA-redaktionens kåringer, og René er endda tidligere ansat, haha!

Hvad er det sjoveste/mærkeligste, I har oplevet i 2012?

René (Thalund, keyboard): – Jeg oplevede på et tidspunkt at være til et award-show, der var ved at gå fuldstændig i kludder, og så lige pludselig så man en hobbykniv skære et lærred ned fra toppen af scenen, og hele publikum jublede, som var det en romersk arena.

Hvad er jeres favoritnummer i 2012, og hvorfor?

Simon: – Jeg vil sige, at den største oplevelse har været at se Blur på Skanderborg Festival. Bandet var der og vores bekendtskabskreds hele vejen rundt. Jeg tænkte, at bortset fra min egen kone, der ikke kunne komme, så er alle de mennesker, jeg holder af i mit liv, til stede. Jeg tænkte "hold da kæft, hvor er det grotesk fedt det her" og tænkte også, at denne her oplevelse kunne kun være givet af ét band.

René: – Et univers og en kunstnerisk stillingtagen, der bare var for vild

Simon: – Og en sjov ting, da jeg googlede "Blur i Store Vega" i forbindelse med den bedste koncert, jeg har set, var det første "hit", der kom op dig, René, der havde skrevet anmeldelsen til GAFFA (vi taler 2003, red.)

René: – Men for lige at vende tilbage til spørgsmålet, så må det nummer, vi har hørt mest i år, være Kanye West og Jay-Z's "No Church In The Wild". Vi har haft en helt særlig connection med det. Det er groove, det er produktion, det er en lang tilstand.

Simon: – Stemmerne er det perfekte mix af de to energier, og så er det et nummer, der ikke jagter noget omkvæd.

Kristian: – Vi så dem live i Herning, og det var en sindssyg oplevelse.
   
Hvad skal I lave i 2013?

Kristian: – Vi skal ud og spille en røvfuld af koncerter, og vi starter ud ved Vesterhavet. Vores tur er udsolgt, og vi tager ud og spiller i Udkantsdanmark om vinteren. På papiret er det det værste i hele verden, men for os er det nyt land, som vi skal ud at erobre. Vi skal ud ved Vesterhavet og have frostbid og vand i ansigtet. Og så skal vi på nyt eventyr sammen, og det er fandeme noget, jeg ser frem til.

Simon: – Vi skal ud og plante sangene, der hvor de hører hjemme.