Nyhed

Arcade Fire, Lou Reed og Bon Iver laver Peter Gabriel cover-album

Også Feist og David Byrne er med på pladen

Arcade Fire, Bon Iver og David Byrne er blandt nogle af de artister, som vil medvirke på et kommende Peter Gabriel cover-album. I 2010 udgav Gabriel albummet "Scratch My Back", der bestod af cover-numre af netop Arcade Fire, Bon Iver og David Byrne blandt andet. Nu returnerer musikerne så æren, i følge Gabriels hjemmeside.

Opfølgningsalbummet får højst sandsynligt titlen "And I'll Scratch Yours" og indeholder numre med samtlige artister, som Gabriel gjorde covers af, pånær to. Joseph Arthur og Feist er nemlig blevet tilføjet og erstatter dermed Radiohead og Neil Young, som desværre ikke havde mulighed for at medvirke. 

Albummet udkommer den 23. september.


ANNONCE