Nyhed

Fotoreportage: Tatoveringer i solskinsvejr

Tirsdag eftermiddag listede solen frem fra sit skjul i skyerne. Af kom trøjerne, og Roskilde Festivals gæster kunne vise deres flotte tatoveringer frem. GAFFA tjekkede dem ud i West.

Se billederne af tatoveringerne og deres ejermænd i GAFFAs gallerisektion

1. Eirikur Gudmundsson (26), Frederiksberg, studerer historie:
"Min tatovering er islandsk og betyder "nu kommer foråret". Det er en lokalpatriotisk sang, min morfar har skrevet om den dal, min mor voksede op i på Island. Bogen er, fordi han var rigsarkivar, historiker og digter".

2. Jarl Christian (22), Oslo, arbejder på skateboardfabrikken Woodland:
"Jeg har rejst meget og bygget mine tatoveringer op rundt om i verden".

3. Mira Shemeikka (25), grafisk designer (t.v.) og Susan Seppala (24), studerende. Fra Helsinki:
"Hvorfor ikke have tattoos?! Vi har dem for sjov, har aldrig rigtig tænkt over det. Vi har ikke været sådan "åh, vi er punkrock", da vi fik dem".

4. Tine Andersen (24), Rønne, arbejder på TV2/Bornholm:
Mit tema er bare, at det skal være festligt og sjovt. Det er Tim Klamer fra Le Fix (i København, red.), der har lavet alle mine tatoveringer".

5. Daniel Vier (24), arbejder i musikforretning, Stavanger:
"Jeg spiller i et punkband, og mine tatoveringer er bare af ting, jeg godt kan lide!"

6. Gard Ek (27), arbejder med udviklingshæmmede børn, Oslo:
"Jeg startede med tre poter, og så kom de andre egentlig bare på. Jeg ved faktisk ikke, hvad for et dyr det skal forestille! Min plan er at få poter hele vejen fra min venstre tå op over kroppen og ned til højre tå".

7. Andreas Kastberg (22), i forsvaret, Næstved:
"Det er en mindetatovering til min far, der døde i 2004".

8. Frederik Randsø (22), arbejder for Viasat, København:
"Min gode ven Jakob har lavet mine tatoveringer, hvor der står "mor" og "rosé". Vi kunne ikke finde ud af at samle hans maskine, så han lavede dem bare med en nål. Og ja, vi drak rosé i mens".

9. Marie Ottemo (25), produktionsassistent og frivilligkoordinator på spillestedet Rust, København:
"Jeg har fået lavet min tatovering i Berlin for nylig. Den er inspireret af en tegnefilm der hedder "Two chips and a miss", hvor et dame-jordegern leger med Chip og Chap og sender dem begge kærestebreve underskrevet "XXX". Det gjorde ikke så ondt - det værste var faktisk at få det desinficeret".

Se billederne af tatoveringerne og deres ejermænd i GAFFAs gallerisektion

ANNONCE