Nyhed

Se ny video fra When Saints Go Machine

Kvartetten udgiver musikvideo til singlen "System of Unlimited Love”

Københavnske When Saints Go Machine udgav den 20. maj i år albummet "Infinity Pool", og nu er den anden single fra albummet, "System of Unlimited Love", udgivet med en dertilhørende video.

Bandets vokalist, Nikolaj Manuel Vonsild, fortæller følgende om den nye single: "Samfundet er konstrueret af menneskeskabte systemer, der skal optimere tilstrækkelighed og hjælpe os med at sameksistere. Men disse systemer bliver systemer drevet af tal frem for menneskelige værdier, som kærlighed, sympati og respekt, som mister deres magt i den menneskelige stadfæstelse. Enhver person med en nøgle til et hjørne af disse systemer bliver sin egen værste fjende – en mekanisk version af sig selv. I denne sang beskriver jeg forskellige situationer, hvor jeg har stødt på mennesker, der i opretholdelsen af systemernes love har gjort det på bekostning af et andet menneskes velbefindende".

When Saints Go Machine drager snart på en mindre dansk turné, hvor de lægger vejen forbi følgende spillesteder:


10.10: Pitstop, Kolding
11.10: VoxHall, Aarhus
12.10: Studenterhuset, Aalborg
17.10: Posten, Odense
18.10: Vega, København
19.10: Forbrændingen, Albertslund
01.11: Gimle, Roskilde

Billetter kan findes via GAFFA Live samt de spillesteder hjemmesider.

Se videoen til "System of Unlimited Love" her:


ANNONCE