Nyhed

Charli XCX giver dansk koncert

Den unge engelske sangerinde lægger vejen forbi Danmark i efteråret

Charlotte Aitchison har kunstnernavnet Charli XCX og er et Englands nye stjernefrø. Sangerinden udgav tidligere på året debutalbummet "True Romance", og den 17. oktober får danskerne mulighed for at høre sangerinden til hendes første koncert som hovednavn på dansk grund. I april varmede hun op til Ellie Goulding i Store Vega.

Charli XCX laver original og alternativ synth-pop, og hendes musik giver referencer til kunstnere som Robyn og Santigold.

Allerede inden sangerinden udgav sit debutalbum, havde hun tiltrukket sig en del opmærksomhed, blandt andet ved hjælp af nummeret "I Love It", der er indspillet og skrevet sammen med den svenske elektropop-gruppe Icona Pop. "I Love It" har blandt ligget nummer et på Billboards hitliste for elektronisk og dancemusik og har med sin store succes banet vejen for både Icona Pop og Charli XCX .


Det omtalte debutalbum fra Charli XCX fik tre ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder Christian Erin-Madsen, der skrev følgende om albummet: "Romancer af alskens afskygninger er den tematiske drivkraft på denne til dels 80'er-inspirerede electropop-debut fra 20-årige britiske Charlotte Aitchison aka. Charli XCX".

Koncerten med Charli XCX foregår i Lille Vega den 17. oktober klokken 21, og billetsalget starter på fredag den 28. juni klokken 10. Find billetter via GAFFA Live.

ANNONCE