Nyhed

Scandinavia Reggae Festival klar med nyt hovednavn

Den nye skandinaviske reggaefestival offentliggør endnu et hovednavn i form af Skatalites

Scandinavia Reggae Festival har en ambition om at sætte fokus på den støt stigende skandinaviske reggaescene, og nu føjer festivalen endnu et hovednavn til festivalplakaten.

Det bliver ska-bandet Skatalites, der kommer til at indtage festivalens hovedscene. Den jamaicanske gruppe har eksisteret siden 1964 og er kendt for hits som "Guns of Navarone" og "Simmer Down". Foruden at have lavet meget anmelderroste albums gennem tiden har gruppens koncerter også et godt ry.

Festivalen, hvis program stadig ikke er fuldendt, tæller blandt andre navne som ToppGun, Raske Penge & Klumben, Alborosie, Groundation, Mr. Vegas, Syster Sol, Admiral P, Svenska Akademien, Eaggerstunn, Kaka, Helt Off og Iba Mahr. De resterende navne til festivalen vil blive annonceret løbende.


Scandinavia Reggae Festival afholdes fra den 30-31. august 2013, og billetter kan findes via GAFFA Live.

ANNONCE