Melodi Grand Prix-vinderen er klar med en video til sin vindersang
På grund af Emmelie de Forests meget stramme program har det først for halvanden uge siden været muligt at indspille en musikvideo til hendes vindersang "Only Teardrops". Sangerinden, der den 18. maj vandt det internationale Melodi Grand Prix, har med sin sang slået streamingrekorden på musiktjenesten WiMP i Damark og har indtil videre ligget hele 12 uger på den danske airplay Top 20-liste.
Videoen er instrueret af Michael Sauer Christensen, der blandt andet står bag musikvideoer til kunstenere som Medina, Kato, Burhan G og The Storm, hvilket også kan ses på "stilen" i videoen. Musikvideooptagelserne er lavet i skoven og på stranden i nordsjællandske Tisvildeleje, hvor instruktøren også tidligere har arbejdet: blandt andet er Medinas "Synd for dig" for optaget i bakkelandskabet "Heatherhill", der ligeledes ligger i Nordsjælland, samt på stranden og skoven i Tisvildeleje.
Om videoen udtaler Emmelie de Forest følgende: "Det har været en vild oplevelse. Det er første gang, jeg prøver at lave en musikvideo. Men holdet bag har simpelthen været så dygtige og professionelle, og det er blevet mega-flotte billeder".
Videoen har først premiere i morgen, men det er allerede nu muligt at se den her.