Boganmeldelse: Jan Poulsen – David Bowie: Station til station – mod den næste dag

Lad os nu være ærlige: Det trods alt er sjældent, at danske udgivelser om store internationale stjerner for alvor giver den engelske og amerikanske musiklitteratur kamp til stregen. Asger Schnack og Chr. Braad Thomsens "Bob Dylan - En guide til hans plader" var vederhæftig uden for alvor at imponere, mens Karsten Jørgensens "Bruce Springsteen - En biografi" blegnede i skyggen af de amerikanske hovedværker om emnet. 

Den rutinerede, rockjournalistiske rotte - om man så må sige - Jan Poulsens "David Bowie - Station til Station: Den næste dag" er en undtagelse. Ikke at undertegnede skal bryste sig af et tilnærmelsesvist overblik over den samlede Bowie-lekture, bevares. Men man sidder simpelthen tilbage med fornemmelsen af ikke bare at have læst en god dansk bog om Bowie, men slet og ret en god Bowie-bog.

Og når det danske islæt manifesterer sig i bogen, sker det i form af et fint, encyklopædisk afsnit om Bowies betydning herhjemme - foruden en komplet oversigt over mandens danske koncerter fra den danske koncertdebut i Falconer Salen i 1976 og frem, inklusive sætlister og - hvor det har været muligt -publikumsstørrelse.

Berigende brændstof

"David Bowie - Station to Station" udkom første gang til en fin modtagelse i 2006. Nu har Poulsen og Gyldendal imidlertid valgt at benytte Bowies comeback efter ti års tavshed - med The "Next Day", som udkom i marts måned -  til at genudgive bogen i revideret udgave. Med bemærkelsesværdige tilføjelser, herunder et nyt kapitel om genkomsten i 2013 og et portræt af Bowie udført af den populære Kashmir-frontfigur Kasper Eistrup.

De godt 320, gennemillustrerede og -arbejdede sider gør ganske enkelt læseren en hel del klogere på det særegne popikon. Hvortil så kommer, at forfatterens evidente fan-position aldrig bliver en hæmsko, men bruges elegant og forbliver et berigende brændstof for fortællingen.

Glansperioden fra og med "Hunky Dory" (1971) og frem til halvfjerdsernes udgang behandles vederhæftigt over godt 100 sider og fire kapitler. Men også de efterfølgende årtiers kunstneriske kurs kortlægges fint, ligesom vi får en ekstensiv gennemgang af kunstnerens formative år.

Her er en afgørende pointe, hvordan personlighedsforstyrrelser i moderens familie i sin tid var det direkte afsæt for den leg med identiteter, som er blevet et af Bowies særkender.

Danske forbindelser

Kapitlet om Bowie i Danmark rummer i sagens natur en del kuriosa - for eksempel om Bowies mislykkede forretningsmiddag med den danske baronesse/sangerinde Nina van Pallandt i London, 1969, eller stjernens noget uventede jamsession med Keld Heick i TV-byen i Søborg i 1999.

Herudover kommer vi omkring udbuddet af turnerende danske Bowie-coverbands og - mere interessant - Bowies ikke helt uanselige betydning for en lang række danske forfattere fra halvfjerdserne og frem.

Mest berømt, måske, salig Michael Strunge, fra hvis mund vi får både en knap så overbevisende, dansk gendigtning af "Life on Mars?" fra Danmarks radios P1, 1983, og en fyndig sammenfatning af Bowies betydning fra svensk radio året forinden:

"Han er den, der mest præcist inde for rockmusikken har forstået at sætte sine billeder af samfundet op, og den, der beskæftiger sig mest med fremmedgørelsen overhovedet. Bowie har simpelthen nogle sange, hvor teksten dertil er nogle fremragende digte, og som hele tiden beskæftiger sig med individets situation i verden, som den ser ud nu. Jeg regner Bowie for en af de vigtigste kunstnere i det her århundrede."

Begrebet Bowie

Hertil kommer i øvrigt et pudsigt snapshot af den unge digters møde med sit idol foran hotel Plaza i København i foråret '78, mens vi også får Poul Borums gendigtning af "We are the Dead". Inden vi bevæger os ind i det nye årtusindes danske litteratur, hvor Bowies tilstedeværelse ændrer karakter:

"Hvor det især var lyrikerne, som lod sig inspirere af Bowie dengang, synes billedet noget mere broget efter årtusindskiftet, hvor han oftere og oftere  optræder i bøger herhjemme og såmænd lige så hjemmevant i lyrikken og kortprosaen som i den store roman.

Ja, selv i krimien lister han rundt. Hans tilstedeværelse er meget forskellig, for han kan være forlæg for en person, men han kan også være brugt som et begreb, et billede eller blot musik i baggrunden. Bowie har altid haft mange ansigter, og det har han også i den danske litteratur."

Vi kommer omkring sangerinden Cæcilie Norbys møde med Bowie i '99 og hendes "Norby synger Bowie"-koncerter i DR Koncerthuset godt 13 år senere.

Kompleks kunstner

Og videre helt ud i periferien, hvor vi hører om hvordan der "i et digt i Ulrikka S. Gernes' samling "Flosset opus for strygere og blæsere" optræder en hund, der hedder Ziggy. Som kronprinsparrets border collie i øvrigt også gør".

Herfra kan det i øvrigt - bare for en ordens skyld - tilføjes, at denne signaturs forældre i anden halvdel af 1990'erne havde en mellemschnauzer ved navn Ziggy, ligesom jeg husker, at vi i de tidlige firsere i en periode passede en dalmatiner, der ligeledes havde navn efter Bowies rødhårede rockmessias.

Jo, Poulsen har skrevet en glimrende Bowie-bog, som nu er blevet lidt bedre. Hvad de mest inkarnerede fans vil sige til bogen, skal jeg ikke kunne sige - selvom "Station to Station", "Aladdin Sane", "Hunky Dory" med flere i mange år har været kært skattede album i dette hjem, har mit forhold til Bowie aldrig været på dén der måde.

Men som almindeligt interesseret læser tør jeg godt give mit ord for, at Poulsen har begået en særdeles solid introduktion til en kompleks kunstner.

Jan Poulsen: David Bowie: "Station til station – mod den næste dag", Gyldendal, 2013, 408 sider. Vurdering: Fem ud af seks stjerner