Nyhed

Merchandise til Danmark

Det anmelderroste amerikanske band kommer i august til Aarhus

Merchandise, der spiller en blanding af rock, pop og punk, gæster i sensommeren landet.

Bandet blev dannet for fem år siden i Florida og udgav i deres første år adskillige mindre udgivelser på diverse små pladeselskaber, samt spillede på utallige undergrundsscener. Dog kom Merchandises gennembrud først med albummet "Children Of Desire", som de udgav i 2012, og dette forår udkom en ep fra bandet: "Totale Night".

Både albummet og ep'en fik gode anmeldelser hos flere af de udenlandske og toneangivende musikmedier, såsom NME og Pitchfork. Sidstnævnte udtalte følgende om bandet og deres ep: "Med "Totale Night" viser de, hvordan de behersker at bruge mange små elementer: klirrende guitarer, billige trommemaskiner og legetøjskeyboards. Ved at projicere dét viser de, at der er brug for bands med kraftigere skrig og højere ampere".


Koncerten finder sted den 10. august i VoxHall, Aarhus, og billetter kan købes via fondenvoxhall.dk og Stereo Studio.

ANNONCE