Nyhed

Panamah udvider turné

Trioen imødekommer den store efterspørgsel på deres koncerter

Der har været stor interesse omkring danske Panamahs koncerter, og gruppen har af den årsag tilføjet fire ekstra koncerter på deres efterårsturné. Turnéen bliver udvidet med koncerter i Herning, Aalborg, Odense og Greve.

Panamah består af sangerinden Amalie Stender, guitaristen Peter Lützen samt dj og producer Anders Christensen. Gruppen er definitionen af klassisk, dansksproget sangskrivning mødt af moderne elektronik. De hittede sidste år stort med nummeret "DJ Blues" og i år med sangen "Børn af Natten", der i øvrigt et gået guld på antal downloads.

Panamahs efterårsturné kommer nu til at se således ud:


26.11: Lille Vega, København
27.11: Skråen, Aalborg
28.11: Train, Aarhus
5.12: Portalen, Greve
6.12: Fermaten, Herninng
7.12: Musikhuset Posten, Odense

Billetsalget er i gang, og billetter kan findes via GAFFA Live samt diverse billetudbydere. 

ANNONCE