Stjernen har endelig fået sin frihed og rettigheder i orden
Prince har underskrevet en ny kontrakt med pladeselskabet Kobalt Records, og denne gang har stjernen ifølge Gigwise sørget for at få sine rettigheder fuldstændig på plads. Således giver den nye aftale ham fleksibilitet og frihed og mulighed for at udgive sin eget musik, præcis som han vil, samt udgive andre artister under hans ledelse og vejledning.
Kobalt er et uafhængigt pladeselskab, der specialiserer sig i at give artister friheden til at beholde ejerskabet og rettighederne til deres musik, samtidig med at de selv bestemmer hvornår, hvordan og hvor de ønsker at udgive det.
Aftalen appellerer naturligt nok til Prince efter hans årelange kampe med pladeselskaber om netop rettigheder. Han ændrede blandt andet sit navn til et uudtaleligt symbol i begyndelsen af 90'erne i sit forsøg på at forlade Warner Music og vinde sine masterbånd tilbage.
Kobolts direktør, Richard Sanders, fortæller om den nye aftale:
"Denne nye kontrakt giver Prince den frihed og fleksibilitet, som han altid har søgt efter hos et pladeselskab. Vi leverer et højt niveau af forskellige services, der vil blive særligt skræddersyet til hans visioner. Det giver verden mulighed for at opleve meget mere musik fra Prince og hans kreative fællesskab."
Prince har gennem det seneste år udsendt sin egen musik og videoer via hjemmesiden 3rdEyedGirl i et forsøg på at fastholde kontrollen. Stjernen modtog i øvrigt Billboards "Icon Award" i søndags, hvor han også optrådte med et medley af en ny version af sit 1984-hit "Let's Go Crazy" og den nye sang "FixUrLifeUp". Prince spiller onsdag aften 7. august på årets Smukfest i Skanderborg, som der er i skrivende stund stadig er både endags- og partoutbilletter til.
I mellemtiden kan du se hans optræden fra Billboard Awards lige her: